Tirsdag kl. 12: FC Barcelona, THW Kiel eller Veszprem fra Ungarn

– Kom med FC Barcelona eller THW Kiel.

Sådan lyder ønske-scenariet for cheftræner Nikolaj Jacobsen før tirsdagens lodtrækning til 1/8-finalerne i Champions League. Det hele foregår på EHFs hovedkontor i Wien, og lodtrækningen til de i alt otte kampe begynder kl. 12.00 og kan følges live på www.ehfcl.com.

Ud over FC Barcelona og THW Kiel  kan vi trække  det ungarske storhold Veszprem med blandt andre Laszlo Nagy og den serbiske stjerne Momir Ilic på holdet. 

Uanset modstanderen, så er det en kendsgerning, at vi spiller første kamp på hjemmebane i Gigantium. 

Skulle Nikolaj Jacobsen vælge mellem FC Barcelona og THW Kiel, så foretrækker han tyskerne. 

– Rejsen til Kiel koster ikke så mange kræfter for holdet, og det er det den billigste rejse. Jeg tror også, at Kiel som det eneste hold af de tre vil have flere hundrede tilskuere med til kampen i Aalborg, siger Nikolaj Jacobsen. 

– Vi ved, at der bliver utroligt vanskeligt mod alle tre hold. Jeg vil helst ikke til Veszprem. Det er en ub ehagelig udebane og en lang rejse, og så har ungarerne et utroligt stærkt hold, siger Nikolaj Jacobsen. 

Nikolaj Jacobsen erkender, at det under alle omstændigheder bliver svært at komme videre til kvartfinalerne.

– Vi har vist, at vi på hjemmebane matcher stærke hold som Flensburg-Handewitt og HSV Hamburg, så det tror jeg også vi kan gøre i 1/8-finalen. Generelt vil jeg sige, at vort trofaste hjemmepublikum har noget at glæde sig til. Jeg tror, at vi uanset modstander får Gigantium fyldt til sidste plads, siger Nikolaj Jacobsen.

Startblokken1

Sammen om byen: Aalborg Håndbold vil hjælpe unge videre mod job

Fredag samledes 66 lokale virksomheder i Gigantium, da Aalborg Håndbold, Aalborg Kommune og SIFA holdt kick-off for et styrket samarbejde med erhvervslivet i Startblokken. Målet er at få flere virksomheder...
Felix_TTH

Felix Möller klar til næste udfordring

Se med når Felix Mölller giver sine forventninger til lørdagens ligakamp på udebane mod Skive FH.
09_09_2026_Aalbrog-PSG_116

Knorr foran EM-kvalifikationskampe med Tyskland

Juri Knorr er atter udtaget til det tyske landshold.

Håndbold i verdensklasse