To point mod SønderjyskE, men store udsving undervejs

Vi satte yderligere to point på kontoen og er tilbage på fjerdepladsen i ligaen. Så er det også sagt. Sejren kom i hus efter meget store udsving undervejs, men trods vores halv-sløje indsats formåede SønderjyskE ikke at udnytte den mulighed, de fik den aften i Gigantium foran 3.712 tilskuere.

Når de sønderjyske gæster ikke trak yderligere fra end 9-5 efter et kvarter, så skyldtes det ene og alene storspil af Ole Erevik i målet. Vort returløb var dårligt, og det gav modstanderne mange lette scoringer.

Langsomt begyndte vi at dække bedre op, så SønderjyskE  scorede ikke de sidste otte minutter af 1. halvleg. Vi var bagud 10-7, men gik til pausen foran 11-10. Egentlig ganske ufortjent, men det er resultat-tavlen, der tæller.

Vi kom yderligere foran i begyndelsen af 2. halvleg og førte med tre mål midt i halvlegen. Igen kom SønderjyskE ind i periode med scoringsproblemer, og det udnyttede vi til at gå fra 18-16 til 25-16.

Sejren var hjemme med ni minutter tilbage. Så gik SønderjyskE frem i offensivt forsvar, og det var vi ikke koncentrerede nok til at løse, så det gav gæsterne mange scoringer på kontraer til sidst.

Sejren kom dog aldrig i fare. To point og videre til næste opgave allerede på onsdag på udebane i Nordsjælland.

For tredje kamp i træk var vi uden skadede Johan Jakobsson, der fortsat døjer med sin rygskade. Det er uvist, om han er i stand til at spille på onsdag.

Wiesmach udebane pink

Arbejdssejr over oprykkerne

I en til tider rodet kamp trak Aalborg Håndbold lørdag det længste strå, da oprykkerne Skive fH blev besejret på et gulv med cifrene 26-29.
Startblokken1

Sammen om byen: Aalborg Håndbold vil hjælpe unge videre mod job

Fredag samledes 66 lokale virksomheder i Gigantium, da Aalborg Håndbold, Aalborg Kommune og SIFA holdt kick-off for et styrket samarbejde med erhvervslivet i Startblokken. Målet er at få flere virksomheder...
Felix_TTH

Felix Möller klar til næste udfordring

Se med når Felix Mölller giver sine forventninger til lørdagens ligakamp på udebane mod Skive FH.

Håndbold i verdensklasse