Topkamp mod BSH onsdag aften

Der bliver fuld gang i Sparekassen Danmark Arena, når et ægte topbrag venter onsdag aften.

Opgøret spilles kl. 19.00 onsdag aften og byder på en kamp mellem to af Herreligaens førende hold.

Aalborg Håndbold indtager andenpladsen med seks point for fire kampe og samme pointtal har gæsterne fra BSH, der senest besejrede Skjern Håndbold 36-32.

Dermed er der lagt op til en vigtig kamp i toppen af Herreligaen, så der bliver uden tvivl en intens og medrivende stemning på tribunerne.

Forud for kampen er der spisning i caféen som kan tilkøbes her, ligesom der også kan tilkøbes sushi og sandwich.

I foyeren kan man også prøve kræfter med forskellige aktiviteter i fanområdet og har man endnu ikke billet til kampen er der fortsat ledige pladser til topbraget, disse kan købes lige her. 

Dagens matchpartner er Bravida, der inden kampen afholder “Faglig Håndbold”-arrangement i Idrætshallen. Bemærk: dette arrangement er totalt udsolgt.

Nyhed

Skjern nedlagt i tredje test

Mads Hoxer førte an med syv mål og Aalborg Håndbold førte fra start til slut, da Skjern Håndbold tirsdag aften blev besejret 35-28. Tirsdag aften bød på sommerens tredje testkamp,...

Læs mere
Nyhed

Nederlag til Leipzig i anden testkamp

Det velspillende Bundesliga-mandskab var lørdag for stor en mundfuld, hvilket gav et nederlag på 33-40 efter pausestillingen 15-17. Sæsonens anden testkamp blev lørdag eftermiddag afviklet i Idrætscenter Jammerbugt i Fjerritslev,...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse