Tre mand klar til VM-finalen

Tre Aalborg Håndbold-spillere kan søndag deltage i VM-finalen med Danmark.

Fredagens semifinale gav, som de fleste sikkert ved, endnu en sikker dansk sejr ved VM-slutrunden.

Efter en jævnbyrdig første halvleg var Danmark klart overlegne i anden halvleg af semifinalen mod Portugal, der endte med en samlet sejr på hele 40-27 efter ny magtdemonstration.

Blandt Aalborg Håndbolds tre landsholdsspillere kom kun Thomas Arnoldsen i aktion, mens Simon Hald sad på bænken hele opgøret og Henrik Møllgaard også denne gang var uden for kamptruppen.

Med sejren er de tre spillere og Danmark klar til aftenens VM-finale, hvor modstanderen er  Kroatien.

Kampen afvikles i Unity Arena i Oslo, der også dannede rammen om fredagens semifinale.

Opgøret bliver samtidig sidste slutrunde-kamp med Danmark for Henrik Møllgaard, der således afslutter en flot og glorværdig landsholdskarriere med muligheden for intet mindre end en fjerde VM-titel på stribe.

Aftenens finale spilles kl. 18.00 og kan naturligvis følges direkte på både DR1 og TV2.

Santander Cup

Skuffelse i pokalfinalen

Søndagens opgør mod GOG i Boxen i Herning endte med et skuffende nederlag på 32-25 efter pausestillingen 13-10 til fynboerne. Mads Hoxer topscorer med ni mål. Efter gårsdagens nervepirrende sejr...

Læs mere
Santander Cup

Santander Final4 står for døren

Weekenden byder på to spændende kampe ved Santander Final4 i Boxen i Herning. Cheftræner Stefan Madsen forventer to dage med et arrangement med internationalt snit. Optakten til weekenden kom torsdag...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse