Tre mand klar til VM-finalen

Tre Aalborg Håndbold-spillere kan søndag deltage i VM-finalen med Danmark.

Fredagens semifinale gav, som de fleste sikkert ved, endnu en sikker dansk sejr ved VM-slutrunden.

Efter en jævnbyrdig første halvleg var Danmark klart overlegne i anden halvleg af semifinalen mod Portugal, der endte med en samlet sejr på hele 40-27 efter ny magtdemonstration.

Blandt Aalborg Håndbolds tre landsholdsspillere kom kun Thomas Arnoldsen i aktion, mens Simon Hald sad på bænken hele opgøret og Henrik Møllgaard også denne gang var uden for kamptruppen.

Med sejren er de tre spillere og Danmark klar til aftenens VM-finale, hvor modstanderen er  Kroatien.

Kampen afvikles i Unity Arena i Oslo, der også dannede rammen om fredagens semifinale.

Opgøret bliver samtidig sidste slutrunde-kamp med Danmark for Henrik Møllgaard, der således afslutter en flot og glorværdig landsholdskarriere med muligheden for intet mindre end en fjerde VM-titel på stribe.

Aftenens finale spilles kl. 18.00 og kan naturligvis følges direkte på både DR1 og TV2.

Landshold

Danmark semifinaleklar ved EM

Danmark med Landin, Hansen, Hald og Møllgaard sejrede søndag aften over Bjørnsen og Bartholds Norge og bookede en plads ved EM-semifinalerne senere på ugen. Det danske landshold kunne nøjes med...

Læs mere
Nyhed

Testkamp flyttet til onsdag

Af hensyn til Danmarks landskamp ved EM flyttes testkampen mod Mors-Thy Håndbold fra tirsdag til onsdag. Oprindeligt var januar måneds afsluttende testkamp mod Herreliga-rivalerne fra Mors-Thy Håndbold således planlagt til...

Læs mere
Landshold

Ny dansk triumf ved EM

Fredag var der igen sejr til de danske landsholdsspillere, ligesom Norge også kom på sejrstavlen. Fredagens første EM-landskamp med deltagelse af Aalborg Håndbold-spillere stod mellem Slovenien med Aleks Vlah mod...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse