Tre mand klar til VM-finalen

Tre Aalborg Håndbold-spillere kan søndag deltage i VM-finalen med Danmark.

Fredagens semifinale gav, som de fleste sikkert ved, endnu en sikker dansk sejr ved VM-slutrunden.

Efter en jævnbyrdig første halvleg var Danmark klart overlegne i anden halvleg af semifinalen mod Portugal, der endte med en samlet sejr på hele 40-27 efter ny magtdemonstration.

Blandt Aalborg Håndbolds tre landsholdsspillere kom kun Thomas Arnoldsen i aktion, mens Simon Hald sad på bænken hele opgøret og Henrik Møllgaard også denne gang var uden for kamptruppen.

Med sejren er de tre spillere og Danmark klar til aftenens VM-finale, hvor modstanderen er  Kroatien.

Kampen afvikles i Unity Arena i Oslo, der også dannede rammen om fredagens semifinale.

Opgøret bliver samtidig sidste slutrunde-kamp med Danmark for Henrik Møllgaard, der således afslutter en flot og glorværdig landsholdskarriere med muligheden for intet mindre end en fjerde VM-titel på stribe.

Aftenens finale spilles kl. 18.00 og kan naturligvis følges direkte på både DR1 og TV2.

Nyhed

Preseason kampen er udsolgt

Fredagens preseason kamp mod SG Flensburg-Handewitt er nu udsolgt! På fredag 18. august kl. 19.30 spiller vi sæsonens sidste testkamp, og der venter en stjerneparade af spillere, når vores tyske...

Læs mere
Nyhed

AAL in for Aalborg Håndbold

Ny strategi skal gøre Aalborg Håndbold til verdens bedste håndboldklub, både på og uden for banen. Med en historie der trækker tråde tilbage til 1990’erne og moderklubberne Aalborg KFUM og...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse