pokal header web august 2025

Tre nye eksklusivpartnere i Aalborg Håndbold

Aalborg Håndbold kan ved indgangen til den nye sæson notere tilgang af tre nye eksklusivpartnere, der er den næsthøjeste kategori af samarbejdspartnere i klubben.

De tre nye eksklusivpartnere er Frugt Karl, Spar Nord og Carlsberg, og tilgangen glæder direktør Jan Larsen:

– Vi mærker en positiv stemning omkring Aalborg Håndbold i både erhvervslivet og blandt de mange tilskuere og fans, der følger os tæt i hverdagen.Vi er meget glade for opbakningen og håber, at endnu flere får lyst til at være med nu, da sæsonen nærmer sig.

– Generelt har vi haft en markant tilgang af samarbejdspartnere det seneste halve år, og det giver os et bredt og solidt fundament at arbejde videre på, siger Jan Larsen.

Aalborg Håndbold har nu i alt ni eksklusivpartnere. Det er DESMI, Cembrit, Nordjyske Medier, PUMA, Aalborg Kommune ,Frugt Karl, Spar Nord, Carlsberg og Basis Tryk.

Aalborg Håndbold spiller første kamp i ligaen på hjemmebane i Gigantium Arena onsdag 7. september kl. 19.30 mod Nordsjælland. Derefter følger udekamp mod Lemvig søndag 11. september – og allerede onsdag 14. september kl. 19.30 og fredag 16. september kl. 19.30 er der hjemmekampe igen – mod henholdsvis Skjern Håndbold og Århus Håndbold.  

Lukas_veszprem

Nilsson glæder sig til rivalopgøret mod GOG

Se med når Lukas Nilsson ser frem mod lørdagens topkamp i Sparekassen Danmark Arena.
SparD-logo PM

Aalborg Håndbold og Sparekassen Danmark forlænger samarbejdet

De danske mestre og hovedpartneren forlænger samarbejdet for yderligere fem år, en aftale der er rekordstor for Aalborg Håndbold. Samarbejdet mellem parterne begyndte allerede i 2014, da den daværende Jutlander...
Aalborg-Veszprém

Pokalkamp mod KIF Kolding fastlagt

Opgøret i 1/8-finalen har nu fået spilledato og tidspunkt. Grundet seedningen blev Aalborg Håndbold trukket som udehold, da der for nylig var lodtrækning til 1/8-finalerne i Pokalturneringen. Her blev KIF...

Håndbold i verdensklasse