U 20-landsholdsspillere i gang med en travl sommer

Vores tre unge U 20 landsholdsspillere, Simon Hald, Nicolai Nygaard Pedersen og Christian Jensen, der sidste sæson var med til at vinde U 19 VM, får ikke tid til ferie og afslapning fra håndbolden hen over sommeren.

For dem går den ene liga-sæson direkte over i den næste – bundet sammen af træningssamlinger,turneringer og EM i Østrig med landsholdet.

I sidste uge var spillerne samlet i det sønderjyske område og spillede tre landskampe mod Kroatien – med to sejre og et nederlag til følge. Herefter har landstræner Claus Hansen udtaget de 16 spillere, der 2.-6. juli skal til Tel Aviv i Israel for at spille to landskampe mod værtsnationen, og her er alle tre Aalborg-spillere med.

De er formentligt med hele vejen – dermed også til Scandinavian Open Championship, der spilles i Helsingør med tre landskampe på tre dage, 18.-20. juli, mod Sverige, Norge og Tyskland.

Fra Helsingør går turen direkte til EM i Østrig, hvor holdet skal forsøge at leve op til favoritværdigheden ved U 20 EM, der spilles 22. juli – 4. august. Her er vi i indledende pulje med Serbien, Estland og Schweiz.

Deltagelsen ved EM betyder, at de tre spillere går glippen fra træningsstarten hjemme i klubben. Resten af truppen indleder træningen mandag 21. juli.

 

Kronborg_TTH

Kronborg før Zagreb: Vi skal ud at løbe med dem

Assistenttræner Henrik Kronborg giver sit bud på hvad det kræver, hvis Aalborg Håndbold onsdag aften skal hente endnu en sejr over HC Zagreb.
HHD_8493

Möller og Norsten udtaget for Sverige

Begge spillere er udtaget til Sveriges kommende EM-kvalifikationskampe.
IMG_5057

Værd at vide om HC Zagreb

Læs seneste nyt om de kroatiske mestre inden onsdagens returkamp i EHF Champions League i Sparekassen Danmark Arena.

Håndbold i verdensklasse