pokal header web august 2025

Jakob Vestergaard: Vi skal have mere tempo i spillet

Så er vi så småt klar til tredje kamp på seks dage. Efter kun en enkelt dags hvile gælder det Århus Håndbold fredag kl. 19.30 i Gigantium Arena.

Århus var også i kamp onsdag aften – på hjemmebane mod Team Tvis Holstebro, og også blev "ramt" af et nederlag i sidste sekund, så vestjydrne vandt 28-27.

Efter at have sovet på Skjern-kampen siger cheftræner Jakob Vestergaard:

– Overordnet var jeg ikke tilfreds med hverken angrebet eller forsvaret. I angrebet blev der spillet alt for ensidigt, og der var for lidt kollektivt spil. Vi skal have andre end Kjelling i gang. I forsvaret havde vi store problemer med Thomas Klitgaard på stregen.

Om Århus-mandskabet siger cheftræneren:

– I modsætning til sidste sæson virker den århusianske trup bedre og mere fysisk stærk i år. Det betyder også, at der bliver flere taktiske aspekter for træner Erik Veje, når han skal toppe holdet.

– Defensivt kommer vi til at spille over for et 6:0 forsvar og/eller et mere offensivt 3:2:1. Bag det har Århus to stærke keepere i Jan "Tromle" og unge Kasper Larsen. I angrebet har specielt Jacob Thoustrup været stærkt spillende – og da Toke Holst formentlig er ude med en brækket tå, så er Thoustrup den vigtige brik, der skal stækkes.

– Det bliver helt afgørende for os, at vi kan matche Århus på fysikken. Vi skal have tempo i kampen, da vi hellere vil løbe om kap med dem end lægge arm med dem.

Århus har i denne sæson også fået bagspilleren Henrik Hansen tilbage, og han er ved at være oppe på tidligere niveau, ligesom Århus er stærkt besat på streg-positionen med svenskeren Fredric Pettersen og Mads Lind.

SparD-logo PM

Aalborg Håndbold og Sparekassen Danmark forlænger samarbejdet

De danske mestre og hovedpartneren forlænger samarbejdet for yderligere fem år, en aftale der er rekordstor for Aalborg Håndbold. Samarbejdet mellem parterne begyndte allerede i 2014, da den daværende Jutlander...
Aalborg-Veszprém

Pokalkamp mod KIF Kolding fastlagt

Opgøret i 1/8-finalen har nu fået spilledato og tidspunkt. Grundet seedningen blev Aalborg Håndbold trukket som udehold, da der for nylig var lodtrækning til 1/8-finalerne i Pokalturneringen. Her blev KIF...
Veszprem7

Se højdepunkter fra sejren over One Veszprém HC

Se eller gense det bedste fra gårsdagens sejr på 32-28 i Machineseeker EHF Champions League.

Håndbold i verdensklasse