Aalborg Håndbold møder Sønderjyske ved Santander Final4

Lodtrækningen efter aftenens kvartfinale-sejr giver semifinale mod sønderjyderne i Boxen i Herning.

Umiddelbart efter aftenens sejr på 31-25 over Skjern Håndbold i Santander Cup kvartfinalen i Sparekassen Danmark Arena blev der trukket lod til Santander Final4 i Boxen i Herning.

Her magede lodtrækningen det således, at Aalborg Håndbold i den ene semifinale møder Sønderjyske Herrehåndbold, der onsdag aften besejrede Fredericia HK i den første kvartfinale.

I den anden semifinale mødes Bjerringbro-Silkeborg Håndbold og Grindsted IF.

Førstnævnte sendte seneste sæsons pokalvindere fra GOG ud af turneringen onsdag aften, mens Grindsted-mandskabet i aftenens tidlige kamp besejrede TTH Holstebro efter to gange forlænget spilletid.

Santander Final4 spilles i Boxen i Herning i weekenden 15-16. februar 2025.

Nærmere information om billetsalg til finalestævnet følger på disse sider og på vores sociale medier.

Herreligaen

Antonsen: Vi er meget sultne

Torsdag aften venter den første af tre mulige DM-semifinaler, når Skjern Håndbold gæster Sparekassen Danmark Arena. Læs optakt til kampen med anfører René Antonsen. Når Aalborg Håndbold løber på banen...

Læs mere
Herreligaen

Værd at vide om DM-semifinalerne

Torsdag gælder det første DM-semifinale mod Skjern Håndbold. Bliv klogere på de kommende opgør med en række spændende facts. Vidste du således at....Det er ottende sæson i træk, at Aalborg...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse