Alt udsolgt mod THW Kiel

Samtlige billetter til onsdagens returopgør i Machineseeker EHF Champions League er revet væk.

Forud for gårsdagens kamp mod THW Kiel i Tyskland var der allerede stor interesse for returkampen i Sparekassen Danmark Arena på onsdag.

Interessen blev ikke mindre efter sejren over de tyske mestre torsdag aften, og fredag morgen kan Aalborg Håndbold melde alt udsolgt til opgøret.

– Det er selvfølgelig fantastisk, at vi igen kan melde udsolgt til en stor europæisk kamp, og dermed er sikret optimal opbakning til holdet, i hvad der må betegnes som et ægte europæisk topbrag.

– Når det er sagt, så smiler vi med det ene øje, og græder med det andet, for vi ville naturligvis gerne have haft plads til alle de mange håndboldinteresserede nordjyder der gerne vil opleve kampen og være en del af stemningen i arenaen, siger Aalborg Håndbolds direktør Jan Larsen.

Der er dog endnu mulighed for at enkelte billetter til kampen løbende kan blive frigivet fra sæsonkortholdere eller samarbejdspartnere der måtte blive forhindret i at møde op.

Skulle dette ske, vil billetterne omgående blive lagt til salg via linket herunder, som man derfor opfordres til at tjekke løbende. 

Onsdagens kamp afvikles kl. 18.45 i Sparekassen Danmark Arena.

Nyhed

Nederlag på straffekast til SC Magdeburg

Aalborg Håndbold havde de regerende Champions League-mestre SC Magdeburg på krogen, men i slutfasen udlignede tyskerne til 26-26 og sejrede i den efterfølgende straffekast-konkurrence. På forhånd var der ingen tvivl...

Læs mere
Nyhed

Sikker sejr over Lemgo ved So-Tech Cup

Aalborg Håndbold viste bredden frem, da tyske TBV Lemgo lørdag eftermiddag blev nedlagt med cifrene 31-25. Aalborg Håndbold fik en god start på lørdagens semifinale mod TBV Lemgo ved træningsturneringen...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse