Claus Kjeldgaard tiltræder som key account manager i Aalborg Håndbold

32-årige Claus Brink Kjeldgaard stopper sin professionelle håndboldkarriere og starter pr. 1. august i en ny rolle som key account manager i Aalborg Håndbold.

Claus er et velkendt ansigt i håndboldverdenen. Hans karriere startede netop her i Aalborg tilbage i 2004, mens han sidenhen har været forbi Mors-Thy, IFK Kristianstad og de seneste fem år SønderjyskE.

Claus, der er uddannet finansøkonom, har sideløbende med håndboldkarrieren i SønderjyskE været ansat som forretningsudvikler for LINAK. Sammen med sin kone og deres to børn flytter de nu tilbage til Aalborg.

– Vi ønsker at fortsætte vores positive udvikling, også udenfor banen, så vi kan bibeholde vores plads i toppen af dansk håndbold. Tiltrædelsen af Claus er en vigtig brik i dette, og jeg er sikker på, han kan være med til at udvikle klubben yderligere. Han er meget vellidt i håndboldverdenen og er kendt for hårdt arbejde og stor dedikation, hvilket er værdier, som vi vægter højt her i Aalborg Håndbold, siger direktør Jan Larsen.

– Efter en lang håndboldkarriere er tiden nu kommet til at starte på en civil karriere, hvor Aalborg Håndbold er det perfekte match. Jeg glæder mig utrolig meget til at komme i gang og til at møde både nuværende og nye samarbejdspartnere i klubben, siger Claus Kjeldgaard.

 

REHH-7

Vigtig sejr i søndagens topkamp

I en hektisk affære holdt Aalborg Håndbold hovedet koldt i slutfasen og sikrede en sejr på 32-30 over Ribe-Esbjerg. Mads Hoxer topscorer med syv mål.
Kronborg_TTH

Kronborg: Vi skal komme ud med ild i øjnene

Hør assistenttræner Henrik Kronborgs forventninger til søndagens topkamp mod Ribe-Esbjerg HH.
Berlin_Hald2

Füchse Berlin bliver første modstander i næste runde af EHF Champions League

Det tyske hovedstadshold gæster Sparekassen Danmark Arena onsdag den 18. november. Se alle de kommende kampe her.

Håndbold i verdensklasse