Endnu et fløj-talent klar for Aalborg Håndbold

 
Aalborg Håndbold får næste sæson tilgang af endnu et stort talent i truppen. Det er den 20-årige venstre fløj Buster Juul, der skifter fra Skanderborg Håndbold på en et-årig kontrakt. 
 
Buster Juul markerede sit farvel med Skanderborg Håndbold på bedste vis, da han scorede syv mål i hver af de to sidste kampe for holdet.
 
Han bliver makker med Håvard Tvedten på venstre fløj og afløser dermed Rune Spliid, der flytter til København. 
 
– Jeg har altid spillet i Skanderborg Håndbold og glæder mig til at prøve nye udfordringer i en stor klub som Aalborg Håndbold, siger Buster Juul, der er noteret for flere U 19-landskampe. 
 
– Buster Juul bliver en meget kvalificeret makker med Håvard Tvedten, og jeg glæder mig over, at vi igen har sikret os et stort dansk talent til truppen til næste sæson, siger direktør Jan Larsen, Aalborg Håndbold. 
 
Buster Juul er den fjerde spiller i rækken af unge danske talenter, Aalborg Håndbold har sikret sig. Det drejer sig om Nicolai Pedersen, Stig Bugge og Andreas Væver. Sidstnævnte udlejes dog til Skanderborg Håndbold i næste sæson. 

IMG_1917

Hoxer: "Vi skal forbedre spillet i begge ender af banen"

Hør Mads Hoxers forventninger til sæsonens næstsidste testkamp, der spilles onsdag aften mod Skjern Håndbold.
Håndboldens dag 1

Kom til Håndboldens Dag i Sparekassen Danmark Arena

Torsdag den 20. august og fredag den 21. august holder Aalborg Håndbold og Hummel ”Håndboldens Dag”, et storstilet gratis arrangement, hvor du kan møde Aalborg Håndbolds ligaspillere, se det nyeste...
HHD_9924

Berlin besejret i medrivende testkamp

I en stopfyldt Sparekassen Danmark Arena fik Aalborg Håndbold skovlen under de tyske gæster, der blev slået med cifrene 30-28 efter pauseføring på 16-12.

Håndbold i verdensklasse