Flot kamp i flot kulisse, men nederlag til sidst i Champions League

Det var så tæt på, som det kunne blive. Ved stillingen 27-26 til SG Flensburg-Handewitt fik vi bolden med 26 sekunder igen, men sekunder før tid missede vi afleveringen til fløjen, og Bundesligaens førerhold kunne strække armene jublende i vejret.

Resultatet betyder, at vi reelt fortsat mangler et enkelt point for at være sikre på at slutte blandt de fire bedste i puljen og gå videre til 1/8-finalen. Vi har tre kampe i februar til at gøre arbejde færdigt, og vi leverede en absolut godkendt præstation. Vi havde mulighederne, men udnyttede først og fremmest ikke de overtalsperioder, vi havde i kampen, og det kostede dyrt. Bl.a. tabte vi en overtalsperiode i midten af 1. halvleg med 2-0, som bragte det tyske storhold tilbage i kampen.

Vi indledte med brask og bram. Richard Kappelin var et sandt plankeværk i målet, og Mads Mensah Larsen scorede de første tre mål. Vi kom foran 8-4, men en time out af cheftræner Vrajes ændrede billedet, og så begyndte højre backen Holger Glandorf at bombe boldene i mål.

Kampen vendte, og Flensburg-Handewitt gik til pausen med en føring på 14-13.

Gæsterne havde også kampen under kontrol med føringer på tre-fire mål, indtil cheftræner Nikolaj Jacobsen dirigerede spillerne frem i offensivt forsvar. Det kunne gæsterne ikke løse, samtidig med at Kappelin igen fandt storspillet frem. Få minutter før tid udlignede vi, men Flensburg scorede til 27-26, og så løb vort sidste angreb ud i sandet på en satset fløjaflevering.

SG Flensburg-Handewitt var uden sygdomsramte Søren Rasmussen, men Mattias Andersson klarede ganske flot for sig som sædvanligt. Kappelin var lige så stærkt i målet, og han klarede således Anders Eggerts to straffekast i kampen. Anders Eggert måtte derfor gå fra banen uden at score.

Nikolaj Jacobsen benyttede de samme bagspillere i samtlige 60 minutter, og det skyldtes primært, at Marcus Mørks nyligt opererede skulder er en smule overbelastet og derfor skulle spares.

Alt i alt en lovende indsats, men et bittert nederlag i et totalt udsolgt Gigantium, hvor der var en fantastisk stemning.

Ny storkamp venter allerede på lørdag i Gigantium, hvor vi tager imod KIF Kolding København kl. 17.10. Bestil allerede nu billet her på hjemmesiden.
 

DM guld 2026

Aalborg Håndbold tog DM-guldet efter ny thriller

Man skulle frem til de sidste fem minutter af en tæt anden DM-finale, inden Aalborg Håndbold satte tingene på plads og tog det niende danske mesterskab i historien med cifrene...
_HHD7237

Cheftræneren forventer nyt tæt finale mod SAH

Se med når cheftræner Simon Dahl kommer med sine forventninger til torsdagens 2. DM-finale.
FinaleSAH Landin3

Landins strafferedning afgjorde gyserfinale

En redning efter slutfløjt sikrede Aalborg Håndbold en 30-29 sejr over SAH i første DM-finale, i hvad der blev en ægte thriller i Sparekassen Danmark Arena. Fra start stillede Aalborg...

Håndbold i verdensklasse