pokal header web august 2025

Hellbergs lejeophold afsluttet

Efter to måneder på en lejeaftale i Aalborg Håndbold vender Anton Hellberg hjem til Kolding.

Anton Hellberg blev hentet til klubben, da det med Niklas Landins forestående knæoperation stod klart, at vi i to måneder måtte undvære målmanden. Han er nu tilbage på banen, og det betyder et farvel til den svenske suppleant. 

“Vi er taknemmelige for, at Hellberg havde lyst til med kort varsel at flytte til Aalborg og bidrage til træning og i kamp i Landins fravær. Det er ikke nemt at komme til en ny klub og falde ind fra første øjeblik, men det har virkelig været en fornøjelse at have ham som en del af truppen, og vi ønsker ham alt held og lykke fremover,” udtaler direktør Jan Larsen.

Målmanden supplerede Fabian Norsten ved 13 kampe og havde ikke mindst stor andel i udesejren mod TTH Holstebro, hvor Hellberg kom ind midt i kampen og bl.a. pillede tre straffekast. 

Nu er han tilbage ved sin forhenværende klub KIF Kolding, hvor han er på kontrakt resten af sæsonen.

Aalborg Håndbold takker ham for det gode samarbejde og den flotte indsats.

Thomas_ny_jersey_2526

Landsholdsoverblikket for vores spillere

Hele 10 mand er udtaget til diverse landshold, når der i denne uge spilles testkampe som forberedelse til EM-slutrunden i januar.
09242025_ Aalborg_Sporting CP_14

Hoxer foran kortere pause

En mindre skade i det ene ben giver bagspilleren Mads Hoxer en pause på 10-14 dage.
HOEJ5

Aalborg Håndbold overvandt drilske HØJ

På en god anden halvleg sikrede de regerende mestre lørdag en sejr på 28-32 på udebane mod HØJ Elite. Thomas Arnoldsen topscorer med otte mål.

Håndbold i verdensklasse