Jacob Bagersted før BSV-kampen tirsdag: Nu skal vi træde et trin op

Der er to meget vigtige point i slutspillet på højkant, når vi tirsdag kl. 18.30 møder Bjerringbro-Silkeborg i Gigantium.

En kamp mellem to hold, der begge har tabt første kamp i slutspillet: BSV tabte til KIF Kolding København og vi tabte til SønderjyskE.

– Der er slet ingen tvivl om kampens store betydning for begge hold. Jeg synes, vi fightede godt i SønderjyskE i lørdags, men vi skal træde et trin yderligere op mod BSV. Vi har fordel af hjemmebane, og den skal udnyttes til sejr, siger anfører Jacob Bagersted.

– Vi har altid tætte kampe mod BSV, og vi ved, at det igen bliver en tæt kamp, som måske først bliver afgjort inden for de sidste fem minutter. Jeg håber, at publikum som sædvanligt møder talstærkt op og hjælper os på vej mod sejren og de to point. Vi SKAL have fuldt udnytte af vores tre hjemmekampe i puljen, siger Bagersted.

Vi vandt begge kampe mod BSV i grundspillet – men begge gange efter tætte opgør, og Kjelling og co., der fortsat har nul point i slutspillet, har lige så hårdt brug for sejren, som vi har.

Kampen dømmes af Jan Sabro og Frank Bjerregaard.

Har du ikke allerede sikret dig billet til kampen, kan du nå det endnu på www.aalborghaandbold.dk



 

A goalkeeper in a light blue jersey stands near the goalpost, arms outstretched, during a sports match with a blurred crowd in the background.

Champions League-runder fastlagt

I det indledende puljespil i Machineseeker EHF Champions League åbner Aalborg Håndbold på hjemmebane mod Paris Saint-Germain. Se rækkefølgen på de seks indledende kampe her.
DM guld 2026

Aalborg Håndbold ønsker god sommer!

Kontoret vil være ferielukket i uge 28-29.
Klynge

Programmet for grundspillet i Bambuni Herreligaen 2026/27

Aalborg Håndbold åbner sæsonen på udebane mod Sønderjyske Herrehåndbold, inden to hjemmekampe venter.

Håndbold i verdensklasse