Jonas Samuelsson stopper efter denne sæson

Efter gensidig aftale stopper den svenske højrefløj, Jonas Samuelsson, i Aalborg Håndbold efter indeværende sæson.
 
Højrefløjen har spillet i den danske liga siden 2015 med stop i SønderjyskE, HC Midtjylland, Skanderborg Håndbold og senest i Aalborg Håndbold siden sommeren 2020, hvor det indtil videre er blevet til 67 kampe og 153 mål i den røde trøje.
 
– Vi har valgt ikke at stå i vejen for Jonas’ mulighed for at vende tilbage til sin barndomsklub IFK Skövde. Jonas har bidraget flot for Aalborg Håndbold, og vi glæder os selvfølgelig over at have Jonas på holdet resten af sæsonen, hvor vi i fællesskab skal forsøge at vinde flere titler til klubben, udtaler direktør Jan Larsen.
 
Selv har den 30-årige svensker været glad for sin tid i Aalborg.
 
– At være en del af det her hold har givet mig mange oplevelser, jeg aldrig vil glemme. Ikke mindst finalen i Champions League. Det har været fedt at opleve den udvikling, der er sket på kort tid, og jeg er stolt af at have bidraget dertil. Sæsonen er langt fra slut, og jeg ønsker at afslutte min tid her på bedste vis og jagte flere pokaler, udtaler Jonas Samuelsson.
 
Aalborg Håndbold ønsker Jonas og hans familie held og lykke med det nye projekt.
Nyhed

Praktisk info til aftenens testkamp mod Flensborg

Læs praktiske informationer til fredag aftens preseason-kamp og spillerpræsentation i Sparekassen Danmark Arena. BilletterAftenens kamp er udsolgt.Skulle der blive frigivet yderligere siddepladser fra sæsonkortholdere og samarbejdspartnere, vil disse omgående blive...

Læs mere
Nyhed

Preseason kampen er udsolgt

Fredagens preseason kamp mod SG Flensburg-Handewitt er nu udsolgt! På fredag 18. august kl. 19.30 spiller vi sæsonens sidste testkamp, og der venter en stjerneparade af spillere, når vores tyske...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse