pokal header web (2)

Læs praktisk info til dagens kamp mod TTH Holstebro

Læs praktisk information til dagens kamp mod TTH Holstebro i Sparekassen Danmark Arena.

Billetter

Der er endnu få ledige billetter til kampen, køb dine pladser via linket herunder.

Har du et kort med fast adgang, og er du forhindret i at komme til kampen, så husk, at du har mulighed for at udlåne pladsen/pladserne eller frigive din plads via dit login til billetshoppen. Se her hvordan du gør.

Tak fordi du hjælper med at fylde arenaen ved at glæde andre!

Prøv Sparekassen Danmarks skattejagt 

Dagens matchpartner er Sparekassen Danmark. Prøv kræfter med deres store skattejagt, der starter i fanområdet.

Er du blandt de dygtige og heldige deltagere kan du vinde en signeret spillertrøje eller VIP-billetter til en kommende hjemmekamp. 

Før kampen kan du også gå en tur rundt om tribunerne og opleve de mange nye, flotte spillerbannere, Aalborg Håndbolds tidslinje m.m.

Fastelavnsfest for børn  

Sparekassen Danmark er også vært på dagens store fastelavnsfest for børn. Alle børn med billet til arrangementet kan deltage i tøndeslagningen, ligesom der er gratis slushice og goodiebags til alle deltagere og flotte præmier til kattekonger- og dronninger. Alle deltagere har fået nærmere information om arrangementet tilsendt via e-mail.

Området til fastelavnsfesten åbner 13.40 og tøndeslagningen begynder kl. 14.30. 

Per Jessen og Martin Larsen hyldes før kampen 

Det første æresmedlem nogensinde i Aalborg Håndbold bliver den levende trænerlegende Per Jessen, der hyldes umiddelbart før kampstart lørdag. Det samme gør sig gældende for Martin Larsen, der i tirsdagens opgør mod KIF Kolding rundede 300 officielle kampe, hvilket også markeres før lørdagens opgør.  

Spillertrøjer i alle størrelser

Til lørdagens kamp vil det igen være muligt at købe de populære hjemmebanetrøjer fra Hummel i alle størrelser. Tjek og de nye spillerplakater, samt de to flotte halstørklæder fra hummel.

Du kan selvfølgelig også købe de altid populære sweatshirts og hoodies, samt en række andet merchandise til både store og små.

Kig forbi merchandiseshoppen umiddelbart efter indgangen til Sparekassen Danmark Arena

Adgang og parkering

Dørene til Sparekassen Danmark Arena åbner kl. 13.40, og adgang sker via foyeren i Gigantium.

Med en næsten udsolgt arena, bliver vi lørdag eftermiddag mange tilskuere, og vi opfordrer derfor alle til at komme i god tid, samt til at benytte offentlig transport eller at parkere bilen ved en af de decentrale P-pladser i nærområdet.

Som noget nyt kan du downloade Gigantiums app til din telefon, så du kan følge trafik, ventetid og parkeringssituationen ved Sparekassen Danmark Arena. Læs mere her.

Tag bussen gratis!
Husk at du fortsat i hele 2024 gratis kan tage NT busser og NJ tog i hele Nordjylland til og fra kampen ved at fremvise en gyldig billet.

Læs og se mere her om parkeringsmuligheder og offentlig transport til Sparekassen Danmark Arena.

Som noget nyt kan du nu også tage Plusbussen til Gigantium, hvilket går hurtigere end tidligere bybusser.

Se køreplanen for Plusbus/linje 2 her.

Program for dagen

Kl. 13.30 Dørene til Sparekassen Danmark Arena åbner.

Kl. 14.30 DRINX Caféen åbner.

Kl. 15.00 Interviews, konkurrencer og optakt på scenen i DRINX Caféen.

Har du ikke billet til DRINX Caféen, kan du tage plads ved vores opstillede caféborde og lytte med, ligesom du kan forsyne dig i pølseboderne, hvor der også er kolde drikkevarer, popcorn og snacks.

Kl. 15.25 Spillerne varmer op på banen.

Kl. 16.10 Kampstart Aalborg Håndbold-TTH Holstebro.

Ca. kl. 17.55 Umiddelbart efter kampen vil der være autografskrivning med Aalborg Håndbolds spillere på banen.

Endnu en ny bod til mad og drikkevarer

For at kunne servicere alle fans på bedste mulige vis før og under kampen, er der nu også en bod bag sektion J, ved hjørnet af Sparekassen Danmark Tribunen og Faxe Kondi Tribunen. Dermed er der tilføjet endnu en mulighed for fans og tilskuere til at handle i forbindelse med kampene i Sparekassen Danmark Arena. 

Affaldssortering i Sparekassen Danmark Arena

Husk at vi i samarbejde med Aalborg Kommune har indført affaldssortering i arenaen og vi opfordrer derfor alle tilskuere til at sortere deres affald inden det smides ud.

Rygning

Gigantiums regler betyder, at det kun er tilladt at ryge udendørs ved hovedindgangen, hvor et særligt rygeområde er markeret.

Vi glæder os til at se alle vores fans til kamp i Sparekassen Danmark Arena!

Aalborg Håndbold - Barcelona EHF Champions League i Aalborg  

36-35 efter kæmpe drama til sidst

Arnoldsen: “Det er altid fedt at spille Final4”

Thomas Arnoldsen glæder sig til at se masser af rødt på tribunerne i Jyske Bank Boxen i weekenden. Se optakten til Santander Final4. https://youtu.be/EqSYVUo3u6k Husk at weekendens Santander Final4 kan...
boxen-arena-pokal

Værd at vide – om Santander Final4

Vi er klar til Santander Final4 for 10. gang på 15 år. Læs facts om vores deltagelse i pokalturneringen, hvor det lørdag går løs mod Sønderjyske i semifinalen. Aalborg Håndbold...
Sander Sagosen web

Aalborg Håndbold henter Sander Sagosen med omgående virkning

Den norske stjernespiller kommer tilbage til Aalborg på en fire et halvt år lang kontrakt. Således kommer 29-årige Sagosen tilbage til klubben, som han tidligere har repræsenteret fra 2014-2017 og...

Håndbold i verdensklasse