Mikkel Hansen sygemeldt med symptomer på stress

I samråd med den nærmeste familie, læger og Aalborg Håndbold har Mikkel Hansen i dag sygemeldt sig med symptomer på stress. Det kommer som en belastningsreaktion på et ekstraordinært hårdt år for Mikkel.

– Det har været et hektisk år for Mikkel med først en blodprop i foråret 2022, hjemflytning med familien til Danmark efter 10 succesfulde år i udlandet, samt en enorm stor efterspørgsel og fokus på hans person gennem hele efteråret i forbindelse med skiftet til Aalborg Håndbold og senest ved VM i januar, udtaler Jan Larsen, direktør i Aalborg Håndbold.

– Efter hjemkomsten fra VM-slutrunden viste det sig, at bægeret var fyldt op, og vi har sammen truffet det eneste rigtige valg, hvor fokus fuldt ud er på, at Mikkel får den nødvendige tid og professionel støtte til at komme sig, lyder det videre fra Aalborg Håndbolds direktør.

– Vi glæder os til Mikkel kommer tilbage, men lige nu er det vigtigste, at han passer på sig selv og sin familie, understreger Jan Larsen.

Der er på nuværende tidspunkt ikke yderligere at oplyse om Mikkel Hansens situation, og vi anmoder medier og andre om at give Mikkel Hansen og familien den nødvendige ro og undlade at kontakte dem.

Vi takker på forhånd for forståelsen.

På vegne af Mikkel Hansen og Aalborg Håndbold.

FHK8

Klart nederlag i Fredericia

Aalborg Håndbold fik langt fra den ønskede start på slutspillet, da man trods pauseføring 17-20 måtte se sig slået 41-36 på udebane lørdag aften. Juri Knorr topscorer med 13 mål.
Landin_semi2

Landin glæder sig til første slutspilskamp lørdag

Lørdag aften møder Aalborg Håndbold på udebane Fredericia HK i den første af seks kampe i slutspillet. Se med når Niklas Landin giver sine forventninger til opgøret.
_Y4A9741

TÆT PÅ: Niklas Landin

AALBORG DET HELT RIGTIGE VALG

Håndbold i verdensklasse