Læs praktiske informationer forud for dagens kamp i HTH Herreligaen i Sparekassen Danmark Arena.
Billetter
Der er fortsat billetter til dagens kamp, bestil dine billetter her.
Har du et kort med fast adgang, og er du forhindret i at komme til kampen, så husk, at du har mulighed for at udlåne pladsen/pladserne eller frigive din plads via dit login til billetshoppen. Se her hvordan du gør.
Adgang og parkering
Dørene til Sparekassen Danmark Arena åbner kl. 11.30, og adgang sker via foyeren i Gigantium.
Vi bliver lørdag mange tilskuere, og vi opfordrer derfor alle til at komme i god tid.
Læs mere her om parkeringsmuligheder og offentlig transport til Sparekassen Danmark Arena.
Merchandise – Black Week
Black Week er fortsat i fuld gang! Kig forbi merchandiseboden hvor du kan få gratis tryk af navn og nummer ved køb af en spillertrøje, mens du på alle øvrige varer får hele 20% rabat!
Aktiviteter på dagen
Til kampen kan alle børn til og med 12 år medbringe en julesok og få den fyldt med julegodter. Julesokken skal afleveres i Arenaen inden kampstart og kan efterfølgende afhentes i pausen.
I arenaen vil b.energy også være til stede. Besøg deres stand og hør mere om fordelene som kunde hos b.energy. Alle nye kunder får en gratis Aalborg Håndbold Black Edition spillertrøje.
Besøge vores selfie-stand og tag et fanbillede med dig selv, en ven eller måske vores maskot AllStar.
I DRINX Caféen vil der være interviews og optakt til kampen fra cirka kl. 12.45.
Har du ikke billet hertil, kan du tage plads ved vores opstillede caféborde og lytte med, ligesom du kan forsyne dig i pølseboderne, hvor der også er kolde drikkevarer, popcorn og snacks.
10 minutter efter kampens afslutning vil der ved banen være autografskrivning med alle spillere fra Aalborg Håndbold.
Bemærk
Nogle af faciliteterne i Gigantium gennemgår i disse uger en renovering.
Det gælder bl.a. toiletterne bag sektionerne G, H og J, der derfor vil være lukket til dagens kamp.
I stedet vil der være åbnet ekstra toiletter i Gigantiums foyer samt i kælderen bag sektion P og Q – alle disse toiletter kan tilgås både før, under og efter kampene.
Rygning
Nye regler i Gigantium betyder, at der nu kun er ét område på matriklen, hvor rygning er tilladt.
Området findes udendørs ved hovedindgangen, hvor et særligt rygeområde er markeret.
Vi glæder os til at se jer lørdag til håndbold i verdensklasse i Sparekassen Danmark Arena!