pokal header web august 2025

Praktisk information til aftenens kamp mod HC Zagreb

Læs alle praktiske informationer forud for Champions League-kampen mod HC Zagreb i Sparekassen Danmark Arena.

Billetter

Der er kun meget få billetter tilbage til kampen, find dem via linket herunder. Skulle der blive frigivet billetter fra sæsonkortholdere eller samarbejdspartnere i løbet af dagen kan disse også købes via linket.

Har du et kort med fast adgang, og er du forhindret i at komme til kampen, så husk, at du har mulighed for at udlåne pladsen/pladserne eller frigive din plads via dit login til billetshoppen. Se her hvordan du gør.

Tak fordi du hjælper med at fylde arenaen og glæde andre!

OBS! TAG HJEMMEFRA I GOD TID – ÆNDREDE TRAFIKFORHOLD VED GIGANTIUM

Trafikforholdene ved Gigantium er fortsat kraftigt påvirket af anlægning af nye rundkørsler på Universitetsboulevarden.

Det betyder ekstra tryk på trafikken til og fra Gigantium før og efter kampen. Læs anvisningerne herunder for en mere smertefri oplevelse når du skal til og fra kamp.

Ankomst til kampen

Vi opfordrer alle til at tage hjemmefra i ekstra god tid, da der kan forekomme længere køer end normalt.

Dette skyldes, at der p.t. kun er ét farbart spor på Universitetsboulevarden.

Derfor opfordrer vi så mange som muligt til at benytte satellit-parkeringen ved P-områderne i nærheden af Gigantium og gå derfra til arenaen.

Se mulighederne i videoen herunder.

Efter kampen

Også efter kampen forventes stort tryk på trafikken.

Har man parkeret ved Gigantium opfordrer vi kraftigt til, at man kører ad Einsteins Boulevard og følger vejen til Egnsplanvejen, hvorfra man kan komme på motorvejen. På denne måde kommer man hurtigere hjem, uagtet om man skal til Aalborg midtby, nord for Limfjorden eller sydpå.

Derudover beder vi alle væbne sig med tålmodighed og vise hensyn til andre fans.

Se kortet herunder for mere info.

Klik for at se større kort.

Vind flotte præmier med Saphe 

Onsdagens matchpartner er Saphe og i arenaen kan du deltage i deres trafikskole-konkurrence om flotte præmier. 

Merchandise

Du kan som altid blive klædt på til kamp i merchandiseboden, som du finder lige efter indgangen til Sparekassen Danmark Arena. Tjek blandt andet de nye zip-trøjer, bøllehatte, halstørklæder og meget mere.

Se også vores tilbud på T-shirts, hoodies og sweatshirts.

Autografskrivning efter kampen

Cirka 10 minuter efter kampens afslutning vil der være autografskrivning i med Aalborg Håndbolds spillere på Spar Invest Autograf Area på banen.

Program for dagen

Kl. 16.15 Dørene til Sparekassen Danmark Arena åbner. I foyeren spiller vores DJ op til aftenens brag.

Kl. 16.15 Vær med i konkurrencen hos Saphe om flotte præmier.

Kl. 17.15 Carlsberg Caféen åbner. Fra scenen vil der være interviews med spillere og trænere som optakt til kampen.

Har du ikke billet til Carlsberg Caféen, kan du tage plads ved vores opstillede caféborde og lytte med, ligesom du kan forsyne dig i boderne, hvor der også er kolde drikkevarer, popcorn og snacks.

Kl. 17.45 Spillerne varmer op på banen.

Kl. 18.35 Spillerne løber på banen

Kl. 18.45 Kampstart Aalborg Håndbold – HC Zagreb

Ca. kl. 20.30 Umiddelbart efter kampen vil der være autografskrivning på banen med Aalborg Håndbolds spillere.

Tag bussen til kampen!

NT busser kører lige til døren ved Gigantium.

BEMÆRK: Det er IKKE længere muligt at rejse gratis til/fra Gigantium på din billet eller sæsonkort. Denne ordning ophørte ved udgangen af 2024.

Læs og se mere her om parkeringsmuligheder og offentlig transport til Sparekassen Danmark Arena.

Du kan også tage Plusbussen til Gigantium, hvilket går hurtigere end med normale bybusser.

Find køreplanen for Plusbus/linje 2 på ntrejse.dk

Boder ved alle hjørner 

For at kunne servicere alle fans på bedste mulige vis før og under kampen, er der nu boder med mad- og drikkevarer ved samtlige hjørner af tribunerne. Se kortet herunder for nærmere info. 

Affaldssortering i Sparekassen Danmark Arena

Husk at vi i samarbejde med Aalborg Kommune har indført affaldssortering i arenaen og vi opfordrer derfor alle tilskuere til at sortere deres affald inden det smides ud.

Rygning

Gigantiums regler betyder, at det kun er tilladt at ryge udendørs ved hovedindgangen, hvor et særligt rygeområde er markeret.

Vi glæder os til at se alle vores fans til kamp i Sparekassen Danmark Arena!

Jan - Final4

60-års fødselsdag og 25-års jubilæum

Fredag den 7. november kl. 13.30-16.30 inviterer vi alle til at fejre både fødselsdag og jubilæum for vores direktør og medejer af Aalborg Håndbold, Jan Larsen, i Idrætshallen i Gigantium.
Aalborg-Bucuresti

Se højdepunkter fra onsdagens sejr i EHF Champions League

Se de bedste mål og aktioner fra gårsdagens sejr over Dinamo Bucuresti.
Dinamo4

Sikker sejr over Dinamo Bucuresti

En føring på syv mål blev næsten indhentet, inden Aalborg Håndbold skruede op for blusset og sejrede med sikre 34-28 over gæsterne Dinamo Bucuresti. Juri Knorr topscorer med otte mål.

Håndbold i verdensklasse