Find praktisk info til årets første hjemmekamp i Sparekassen Danmark Arena.
Billetter
Der er endnu få ledige billetter til kampen, ligesom sæsonkortholdere og samarbejdspartnere løbende kan frigive pladser, der omgående ryger i salg. Søg efter ledige pladser via knappen herunder.
Har du et kort med fast adgang, og er du forhindret i at komme til kampen, så husk, at du har mulighed for at udlåne pladsen/pladserne eller frigive din plads via dit login til billetshoppen. Se her hvordan du gør.
Tak fordi du hjælper med at fylde arenaen og glæde andre!
Adgang og parkering
Dørene til Sparekassen Danmark Arena åbner kl. 11.30 og adgang sker via foyeren i Gigantium.
Med en næsten udsolgt arena, bliver der i dag rigtig mange tilskuere, og vi opfordrer derfor alle til at komme i god tid, samt til at benytte offentlig transport eller at parkere bilen ved en af de decentrale P-pladser i nærområdet.
Se nærmere info nederst på denne side om parkering, samt anbefalinger for afrejse fra Sparekassen Danmark Arena.
Hent det nye jubilæumsmagasin
I arenaen kan du før kampen afhente et gratis eksemplar af vores nye flotte 15 års jubilæumsmagsin.
Her får du 104 sider med interviews og artikler om Aalborg Håndbold både på og uden for banen.
Stor børnedag i Idrætshallen
Fra kl. 11.30-13.30 bliver der fuld gang i Idrætshallen med stor børnedag.
Her er der Børne-DJ med musik og lysshow, hoppeborge og andre aktiviteter.
Børn kan også lave eget ballondyr og få en gratis is fra Frisko, mens forældrene kan nyde gratis kaffe i forældrezonen
Maskotterne AalStar og Spire kigger også forbi og deler godter ud til børnene.
Børnespeaker før kampen
Traditionen tro skal en udvalgt ung fan præsentere dagens startopstilling på banen – denne gang er det Rasmus på 12 år der skal klare opgaven, naturligvis med god hjælp fra publikum.
Så vær klar på din plads ca. kl. 13.45 og hjælp Rasmus med opråbet.
Hyldest af EM-deltagere før kampen
Umiddelbart før kampstart vil alle deltagere ved EM-slutrunden fra Aalborg Håndbold og Sønderjyske Herrehåndbold blive hyldet på banen.
Hyldest af 500-kamps jubilarer
EM-deltagerne er ikke de eneste der skal hyldes inden kampen. Det skal Buster Juul og anfører René Antonsen nemlig også, i det de begge rundede 500 officielle kampe for Aalborg Håndbold lige før vinterpausen.
Tjek alle nyhederne i merchandiseshoppen
På hylderne i vores store merchandiseshop finder du adskillige nyheder, blandt andet lækre T-shirts, tracktops og en bomber jacket i den nye “Vi er Aalborg”-kollektion.
Du finder som altid merchandiseboden for foden af trappen ved indgangen.
Fanbar og Carlsberg-konkurrencer i foyeren
Fra kl. 11.30 kan du i foyeren varme op til dagens kamp .
I fanbaren kan du nyde lækre drikkevarer, hvor du som altid med et slag med vores kæmpeterning kan vinde dine drikkevarer gratis.
Du kan også vinde præmier fra Tuborg Squash på den oppustelige darttavle og prøve Carlsbergs øvrige aktiviteter.
“Aalborg on fire” – vi fortsætter traditionen!
Umiddelbart inden kampstart skal vi som altid have gang i “Aalborg on fire”-sangen.
Her gælder det om at synge med og svinge med halstørklædet på tribunerne, for at fyre helt op for stemningen og støtten til holdet. Husk derfor at medbringe dit halstørklæde eller køb et i merchandiseshoppen inden kampen.
Live podcast efter kampen
GIGA-podcasten fortsætter lørdag med live-formatet, hvor der optages foran publikum i fanzonen.
Dagens gæst er Simon Hald og alle er velkommen til at lytte med.
Optagelserne begynder umiddelbart efter kampen ved røde GIGA-vogn i fanzonen.
Har du et spørgsmål til Buster, så send det via sms til 1245. Skriv ”Giga” lav et mellemrum efterfulgt af dit spørgsmål og dit navn. Vi trækker lod blandt spørgsmålene, hvor du har mulighed for at vinde en præmie, hvis du er med, når vi optager GIGA i Fanzonen.

Bliv “Dagens fan” med Tuborg Squash!
Tag et billede med dig selv og dine venner ved vores store Tuborg Squash fotovæg i arenaen.
Måske bliver du udvalgt som “Dagens fan”, der vinder en kasse sodavand.

Autografskrivning efter kampen
Cirka 10 minuter efter kampens afslutning vil der være autografskrivning med spillerne fra Aalborg Håndbold ved Sparinvest Autograf Area, der denne dag er flyttet til fanzoneområdet.
Program for dagen
Kl. 11.30 Dørene til Sparekassen Danmark Arena åbner – kig forbi vores stand i arenaen og hent det nye jubilæumsmagasin!
Kl. 11.30 Varm op i fanbaren i foyeren, hvor du kan hygge med dine medfans. Du kan også prøve Carlsbergs aktiviteter og blandt andet vinde præmier hos Tuborg Squash på den store darttavle.
Kl. 11.30 Dørene til børnearrangement i Idrætshallen åbner
Kl. 12.30 Carlsberg Caféen åbner med spisning for alle med billet til området.
Har du ikke billet til Carlsberg Caféen, kan du tage plads ved vores opstillede caféborde og lytte med på interviews fra scenen, ligesom du kan forsyne dig i boderne, hvor der også er kolde drikkevarer, popcorn og snacks.
Kl. 13.15 Spillerne varmer op på banen.
Kl. 13.45 Børnespeaker præsenterer dagens holdopstilling.
Kl. 13.55 Spillerne løber på banen efterfulgt af hyldest af EM-deltagerne
Kl. 13.59 “Aalborg on fire” – syng med og brug dit halstørklæde!
Kl. 14.00 Kampstart Aalborg Håndbold – Sønderjyske Herrehåndbold
Ca. kl. 15.45 10 minutter efter kampens afslutning vil der være autografskrivning i Sparinvest Autograf Area, der denne dag er flyttet til fanzonen bag tribunerne.
Ca. kl. 15.45 Live GIGA-podcast med Simon Hald i fanområdet bag tribunen. Kig forbi og lyt med – og husk at du på forhånd kan sende dit spørgsmål til Simon via SMS til 1245
Trafikforhold ved Gigantium
Ved ankomst til kampen
Parkeringsområder ved Sparekassen Danmark Arena, samt ved pendlerpladsen ved motorvejsafkørslen ved Gigantium er tilgængelige – se nærmere i videoen herunder.
For cyklister er alle cykelstier igen åbne efter anlægningen af de nye lyskryds.
Efter kampen
Frakørsel via Einsteins Boulevard er atter fuldt tilgængelig for bilister der skal mod Universitetsboulevarden eller i nordgående retning.
Se kort herunder med anbefalede ruter for bilister i sydgående retning.
Anbefalet rute for bilister i sydgående retning – efter kampen

Parkering – se mere info i videoen
Tag bussen til kampen!
NT busser kører lige til døren ved Gigantium.
Læs og se mere her om parkeringsmuligheder og offentlig transport til Sparekassen Danmark Arena.
Du kan også tage Plusbussen til Gigantium, hvilket går hurtigere end med normale bybusser.
Find køreplanen for Plusbus/linje 2 på ntrejse.dk
Boder ved alle hjørner
For at kunne servicere alle fans på bedste mulige vis før og under kampen, er der nu boder med mad- og drikkevarer ved samtlige hjørner af tribunerne. Se kortet herunder for nærmere info.
Affaldssortering i Sparekassen Danmark Arena
Husk at vi i samarbejde med Aalborg Kommune har indført affaldssortering i arenaen og vi opfordrer derfor alle tilskuere til at sortere deres affald inden det smides ud.
Rygning
Gigantiums regler betyder, at det kun er tilladt at ryge udendørs ved hovedindgangen, hvor et særligt rygeområde er markeret.
Vi glæder os til at se alle vores fans til kamp i Sparekassen Danmark Arena!






