Sejr i Odder vil betyde rekord med 38 point i grundspillet

Onsdag kl. 19.30 gælder det 26. og sidste kamp i grundspillet, når vi møder nedrykningsdømte Odder Håndbold på udebane. Termaet er en sejr og dermed oprejsning for nederlaget mod FC Barcelona i Jutlander Bank Arena i søndags.

Samtidig kan vi med en sejr forbedre vores egen rekord for flest point i grundspillet. Rekorden lyder p.t. på 37 point, som vi opnåede de seneste to sæsoner, hvor vi begge gange sluttede på fjerdepladsen i grundspillet med 37 point.

Vi har p.t. 36 point, og andenpladsen er sikret. Det giver to point med over i slutspillet, der indledes i påsken. Vi kommer i pulje med nummer tre, seks og syv. Inden sidste spillerunde er det allerede afgjort, at HC Midtjylland og GOG bliver nummer seks og syv. Bjerringbro-Silkeborg kan sikre sig tredjepladsen onsdag aften med en sejr over GOG. Kikser det, kan Team Tvis Holstebro blive nummer tre med en sejr over SønderjyskE.

Vi indleder slutspillet på udebane mod HC Midtjylland eller GOG, og torsdag eller fredag i denne uge foreligger det endelige program for kampene.

Det er tredje gang i denne sæson, vi møder Odder Håndbold, der trænes af den tidligere Aalborg Håndbold-træner Morten Secher.

Tilbage i august mødte vi dem i 1/8-finalen i pokalturneringen og vandt knebent i Odder. Vi vandt 36-28 i første kamp i ligaen i november i Aalborg.

Odder Håndbold råder bl.a. over nummer tre på topscorerlisten i ligaen, venstre fløjen  Kristian Klitgaard, der har scoret 155 mål. Profilerne på holdet er desuden målmanden Morten Dueholm, Jacob Halle, Martin Mauer Larsen, Casper Søgaard Larsen, Anders Kragh Martinussen, Stian Jørgensen og Rasmus Hansen.

Kampen dømmes af Malene Lythje og Hans Henrik Staal.
 

Alec_Grindsted

Alec Smit forbliver i Aalborg Håndbold

Den sympatiske hollænder fortsætter i klubben på amatørstatus mens han fuldfører sin genoptræning efter en korsbåndsskade.
2025-09-11_FCBHANDBOLvsGOG_094 kopier

Værd at vide om Barca og TruckScout 24 EHF FINAL4

Varm op til lørdagens semifinalebrag med en række spændende vinkler på opgøret mod de spanske mestre.
SF1 - SC Magdeburg vs Aalborg Håndbold

Masser af aktiviteter i vente til TruckScout 24 EHF FINAL4

Skal du med til årets største håndboldevent i weekenden, så er der masser at se frem til som fan.

Håndbold i verdensklasse