pokal header web august 2025

Sejr over TTH i første testkamp

Aalborg Håndbold sejrede tirsdag aften med 31-26 over TTH Holstebro i sæsonens første testkamp, hvor der var minutter til alle de nytilkomne spillere.

Sæsonens første testkamp var på foranledning af hjemmeholdet TTH Holstebro henlagt til Struer Energi Park, og det blev et opgør hvor fokus fra cheftræner Stefan Madsen tydeligvis var at få minutter i benene til alle deltagere, hvor man dog måtte se bort fra venstre fløj Sebastian Barthold, stregspiller Jesper Nielsen og højre fløj Kristian Bjørnsen, der alle sad ude med mindre skavanker.

I målet fik både Niklas Landin og Fabian Norsten vist prøver på deres evner, mens der i marken var glædeligt gensyn med Simon Hald og Patrick Wiesmach i Aalborg-trøjen, ligesom Mikkel Hansen for første gang efter sin sygemelding atter var tilbage i aktion på banen.

Første halvleg blev en jævn affære, hvor det var tydeligt for tilskuerne, at det var første gang at begge hold var i aktion i sæsonen. Der skulle således bankes rust af spillet hos både TTH og Aalborg Håndbold, og stillingen 11-11 ved pausen var ganske retfærdig.

Anden halvleg blev indledt med dramatik, da Fabian Norsten i Aalborg-målet blev sendt til tælling efter at have fået en afslutning i ansigtet, hvilket blev takseret til et rødt kort til TTH’s Frederik Bjerre.

Alligevel forløb anden omgang også ganske jævnbyrdigt, hvor også Aleks Vlah, Thomas Arnoldsen og Jack Thurin fik vist sig frem, mens Simon Hald på stregen også blev noteret for en fuldtræffer.

Først i slutfasen trak Aalborg Håndbold for alvor fra, da man via en række gode redninger fra Niklas Landin, kunne trække sejren i land, på en dag hvor Buster Juul blev topscorer med otte fuldtræffere, mens kun de unge Marcus Kløve og Marinus Munk måtte tage på plads på bænken i alle 60 minutter.

Næste testkamp spilles lørdag eftermiddag i Fjerritslev, hvor det tyske Bundsliga-mandskab SC DHfK Leipzig er modstanderen.

Matchfacts testkamp

TTH Holstebro-Aalborg Håndbold 26-31 (11-11)

Stillinger undervejs

10’ 3-4, 20’ 6-9, 30’ 11-11, 40’ 19-19, 50’ 23-25, 60’26-31

Målscorere Aalborg Håndbold

Buster Juul 8, Patrick Wiesmach 5, Lukas Nilsson 4, Mikkel Hansen 3, Thomas Arnoldsen 2, Aleks Vlah 2, Mads Hoxer 2, Martin Larsen 2, Henrik Møllgaard 1, Jack Thurin 1, Simon Hald 1

SF2 - Denmark vs Iceland

Dansk og tysk sejr sender fire Aalborg-spillere i EM-finalen

Efter fredagens EM-semifinaler står det klart, at Juri Knorr, Mads Hoxer, Simon Hald og Thomas Arnoldsen alle er med når EM-finalen spilles søndag aften.
Germany vs France

Knorr førte Tyskland til semifinalen, mens Arnoldsen fik EM-debut for Danmark

Med 10 mål blev Juri Knorr kåret til kampens bedste spiller, da Tyskland slog Frankrig og spillede sig i EM-semifinalen. Thomas Arnoldsen fik debut for Danmark med tre mål, da...
Ledelse og trænere akademi

Aalborg Håndbold Eliteakademi og ungdom med stærkt setup

Samarbejdsaftaler med nyt trænerteam, Elitesport Vendsyssel, Sportsefterskolen Aabybro og Himmerland Boligforening skaber et stærkt fundament under det kommende akademi og ungdomsafdelingen.

Håndbold i verdensklasse