pokal header web (1)

Skjern besejret i Jutlander Bank Arena

Tirsdag aften bød på testkamp mod Skjern Håndbold i Jutlander Bank Arena, og opgøret endte med en sejr på 31-29 efter pauseføring på 14-13.

Det blev en tæt indledning på aftenens kamp, og vi skulle halvvejs ind i første halvleg, før der blev slået et lille hul.

Her var det gæsterne fra Skjern, der trak fra, og de fik skabt sig et forspring på tre mål ved stillingen 8-11. Vi havde svært ved at finde de rette løsninger angrebsmæssigt og skulle slide for at komme frem til oplagte scoringschancer.

Mod slutningen af første halvleg fik vi dog bedre fat. Specielt defensivt fik vi holdt gæsterne fra fadet, og Simon Gade tog godt fra mellem stængerne. Det gav flere kontrascoringer, og med et mål fra René Antonsen i de døende sekunder bragte vi os foran med en til pausen.

Anden halvleg startede med et flot orkestreret angreb, der sluttede med et fint indøvet vip fra Henrik Møllgaard til Buster Juul.

Det var startskuddet til en tempofyldt og scoringsrig anden halvleg, hvor vi fik bedre flow i spillet og særligt Lukas Sandell og Mark Strandgaard fik gang i målscoreren.

Vi fik dog ikke trukket fra, og kampen bølgede frem og tilbage gennem det meste af anden halvleg, og der var lagt i kakkelovnen til en tæt afslutning.

Her viste vi den afgørende skarphed, og Buster Juul afgjorde med et halvt minut tilbage kampen med en straffescoring til slutresultatet 31-29.

Fredag venter næste opgave i opstartsprogrammet, hvor HEI Håndbold kommer på besøg i Jutlander Bank Arena.

Husk også at der i morgen trækkes lod til 1/8-finalen i Santander Cup. Lodtrækningen finder sted kl. 12.00 og kan følges direkte på Herre Håndbold Ligaens Facebook-side.
 

Aalborg Håndbold målscorere:
Lukas Sandell 7, Mark Strandgaard 7, Buster Juul 4, Nikolaj Læsø 3, René Antonsen 2, Jonas Samuelsson 2, Mads Christiansen 2, Felix Claar 1, Sebastian Henneberg 1, Magnus Saugstrup 1, Henrik Møllgaard 1. 

Skjern Håndbold målscorere:
Jesper Konradsson 6, Eivind Tangen 6, Anders Eggert 5, Jonathan Stenbäcken 3, Bjarte Myrhol 2, Rene Rasmussen 2, Jonathan Würtz 2, Oliver Juhl 1, Jonas Tidemand 1, Jørgen Rasmussen 1. 

børnedag-nyhed 2024 (1)

Aalborg Håndbold inviterer til børnedag!

Julehygge, ansigtsmaling, konkurrencer og sjove aktiviteter før kampen mod Fredericia den 14. december. Hvor hårdt kan du skyde og hvem kan folde den bedste papirflyver? Sammen med Sparekassen Danmark og...
Generelt_foto_overligger

Aalborg Håndbold søger to nye medarbejdere

Til administrationen søges nu en salgskonsulent og en merchandiseansvarlig. Salgskonsulent med passion for B2B og sport Er du en ambitiøs sælger, der brænder for dit arbejde, og er du drevet...
Arnoldsen_NS

Stærk slutspurt gav fuld gevinst mod Nordsjælland

Et truende nederlag blev vendt til sejr, da Aalborg Håndbold søndag eftermiddag vandt 29-27 på udebane. Thomas Arnoldsen topscorer med 10 mål. Efter onsdagens fornemme sejr over Industria Kielce skulle...

Håndbold i verdensklasse