pokal header web august 2025

Stefan Madsen bliver ny cheftræner i Aalborg Håndbold

Aalborg Håndbolds nuværende assistenttræner, Stefan Madsen, overtager cheftrænerposten til sommer. Samtidigt stopper Arnór Atlason sin aktive karriere og fortsætter i klubben som assistenttræner. Begge har underskrevet en 2-årig kontrakt gældende fra 1. juli 2018.  

41-årige Stefan Madsen har været i klubben mange år både som assistenttræner og håndboldkoordinator. Undervejs har han også været i den kvindelige Bundesliga, hvor han i to sæsoner har stået i spidsen for Leipzig. Derudover har han i mange år været træner på diverse U-landshold, hvor han i øjeblikket er U-20 landstræner.
 
Arnór Atlason, 33 år, har spillet i Aalborg Håndbold siden sommeren 2016. Tidligere har han tørnet ud i både den tyske Bundesliga samt den franske liga. Yderligere har han stor international erfaring – både fra klubhåndbolden men samtidigt også fra næsten 200 landskampe på det islandske landshold.
 
Det er den helt rigtige timing for Stefan i forhold til at overtage cheftrænerposten. Han har klubbens DNA helt inde under huden og har tidligere vikarieret som cheftræner, hvilket han har gjort yderst tilfredsstillende, siger direktør Jan Larsen. Stefan besidder alle de kvaliteter, der skal til for at fastholde Aalborg Håndbold i toppen af dansk herrehåndbold. Og jeg er sikker på, at han sammen med Arnór vil udgøre en stærk trænerduo, slutter Jan Larsen.
 
– Da jeg blev spurgt, var det svært at sige nej, siger Stefan Madsen. Jeg kender klubben og forventningerne, og jeg ser frem til at prøve kræfter af som cheftræner i Aalborg Håndbold. Arnór og jeg supplerer hinanden godt, og jeg er overbevist om, at vi sammen kan indfri ambitionerne, som vi har i fællesskab med klubben, slutter Stefan Madsen.
 
– Det har været en svær beslutning at stoppe min aktive karriere. Men da jeg blev fremlagt for denne mulighed, virkede det som et helt rigtigt tidspunkt at tage det næste skridt på. Jeg har længe haft en idé om, at jeg gerne vil være træner på sigt, og det er derfor en drømmesituation, der er opstået for mig. Først ser jeg dog frem til at slutte min aktive karriere godt af og derefter til at starte et nyt kapitel til sommer, siger Arnór Atlason.

 

Medal Ceremony

EM-status på 11 Aalborg-spillere

Se de samlede statistikker for alle vores landsholdsspillere, der deltog ved EM-slutrunden.
Final - Denmark vs Germany

Stort Aalborg-aftryk på EM-finalen

Juri Knorr, Thomas Arnoldsen og Mads Hoxer spillede alle hovedroller i en spændende EM-finale søndag aften, hvor var det Danmark, der efter resultatet 34-27 kunne fejre EM-guldet.
Spain vs Denmark

Simon Hald ikke med i EM-finalen

Aalborg Håndbolds stregspiller Simon Hald er ikke med i aftenens EM-finale, grundet den skade han blev ramt af i fredagens semifinale-sejr over Island.

Håndbold i verdensklasse