Det er ikke hver dag, vores tre svenske spillere, Richard Kappelin, Niclas Barud og Johan Jakobsson, har familie og venner på tribunerne til deres kampe. Det sker, når vi søndag kl. 15.00 spiller kampen i femte runde i VELUX EHF Champions League gruppe D i Halmstad Arena mod de regerende svenske mestre, HK Drotte Halmstad.
Vi desuden opbakning opbakning af ingen ringere end Jan Lennartsson, højre fløj hos os i seks sæsoner. Han tager turen fra Göteborg og til Halmstad for at se kampen og møde de tidligere holdkammerater.
Vores trup satte tidligt i morges kursen mod Sverige via Frederikshavn-Göteborg og derfra i bus mod Halmstad. Efter ankomsten er der en let gang træning i arenaen, hvor kampen spilles søndag. Hjemturen begynder umiddelbart efter kampen i bus til Helsingborg, sejltur til Helsingør og derfra i bus hjem med ankomst natten til mandag.
Begge hold går benhårdt efter sejren. Drott har endnu den første sejr til gode i turneringen. Det er blevet til uafgjort mod Naturhose La Rioja, og kampen i morgen er reelt deres sidste chance, hvis de skal sliutte blandt de fire bedste. Modsat kan vi med en sejr tage et vigtigt skridt mod 1/8-finalen og reelt sikre pladsen med en sejr, når de to mødes i Gigantium søndag 24. november kl. 15.00.
– Vi skal spille på samme niveau, som vi gjorde i onsdags i GOG. Vi skal vinde målmandsduellen, stå lige så stærkt i forsvaret og spille disciplineret i angrebet. Gør vi det, så tror jeg også, at vi vinder, siger cheftræner Nikolaj Jacobsen.
Drotts cheftræner, den tidligere Kolding-træner Ulf Sivertsson, har et godt kendskab til dansk håndbold og råder over et ungt hold, der p.t. er placeret på niendepladsen i den svenske elit-serie. Robert Bladh er holdets første-keeper, og bagkæden består fortrinsvis af Jesper Adolfsson, Philip Stenmalm og Magnus Persson. På stregen gensyn med Hasse Karlsson, der tidligere har spillet enkelte sæsoner for Skjern Håndbold og Nordsjælland Håndbold.