Testkamp mod Elitesport Vendsyssel på plads

Testkamp mod Elitesport Vendsyssel på plads

Aalborg Håndbold tester formen, når man torsdag 22. januar gæster Hadsund Boldklub til januar måneds eneste testkamp.

Opgøret er således faldet på plads og giver cheftræner Simon Dahl mulighed for at tage en status på formen på de spillere, der ikke deltager ved EM-slutrunden.

– Det er altid godt med sådan en kamp, så vi kan få en form for kamptræning med de spillere vi har hjemme. Derfor er det nærliggende at spille mod Vendsyssel, som vi også have glæde af træne med og spille mod sidste år i januar.

– Så vi glæder os til kampen og til at besøge en af vores gode samarbejdsklubber i Hadsund, der i år kan fejre deres 100-års jubilæum, siger cheftræner Simon Dahl.

Testkampen spilles torsdag 22. januar kl. 18.00 i Hadsund Hallerne, Stadionvej 25 i Hadsund.

Billetter til kampen

Er man interesseret i at overvære kampen er der plads til 150 tilskuere til opgøret.

Billetter koster 50 kroner og betales ved indgangen via Mobile Pay.

Adgang til kampen sker efter først-til-mølle princippet. På dagen åbner dørene kl. 16.30.

Herreligaen

Wiesmach ser frem til nordjysk derby

Patrick Wiesmach leverede onsdag syv scoringer mod SC Magdeburg. Søndag gælder det Mors-Thy på udebane, en kamp der ifølge fløjspilleren bliver et lokalopgør med stor intensitet. Onsdag aften spillede Aalborg...

Læs mere
Nyhed

Lukas Nilsson ramt af lyskenskade

Den svenske bagspiller blev under torsdagens træning ramt af en skade i lysken, der forventeligt holder ham ude af kamp i de kommende fire uger. Skaden kom i kølvandet på...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse