Til udekamp på Mors med selvtilliden i orden

Vi drager lørdag til Limfjordsøen Mors for at møde Mors-Thy Håndbold – med i bagagen er en god portion selvtillid efter den komfortable sejr på hjemmebane i fredags over Skanderborg, men også med en vished om, at hjemmeholdet har tænkt sig at kæmpe hårdt for at beholde de to point hjemme i Nykøbing.

Mors-Thy har med cheftræner Jan Paulsen ved roret klaret sig over forventning hidtil i denne sæson og har 11 point for 12 kampe lige som – point, som er hentet på hjemmebane med sejre over SønderjyskE, Skive fH, Lemvig og Nordsjælland, uafgjort mod Århus – og ikke mindst en overraskende sejr på udebane i Skjern.

Holdet har de to stregspillere Einar Hrfafnsson og Jon Johansson ude med skader, ligesom veteran-målmanden Michael Bruun var ude med en rygskade i den seneste kamp, men som måske bliver klar til lørdag.

Profilerne på hjemmeholdet er venstre backen Marcus Mørk, fløjen Morten Balling, der bruges meget i bagkæden, playmakeren Jac Karlsson, der sætter spillet godt op, og den serbiske højre back Dragan Tubic. Holdet har fornyligt lejet venstre fløjen Jørgen Rasmussen i Skjern, og han passer fint ind i holdets meget tempoprægede spil.

Vores cheftræner Robert Hedin har en skades-fri trup med i bussen til Mors. Olexandra Shevelev vendte tilbage sidste fredag, og i morgen er Johan Jakobsson klar til at spille igen efter fire ugers pausen – har ikke spillet siden fem minutter inde i halvleg i sejren over AG København i Brøndby-Hallen.

Kampen spilles lørdag kl. 16.00.

Kronborg_TTH

Kronborg før Zagreb: Vi skal ud at løbe med dem

Assistenttræner Henrik Kronborg giver sit bud på hvad det kræver, hvis Aalborg Håndbold onsdag aften skal hente endnu en sejr over HC Zagreb.
HHD_8493

Möller og Norsten udtaget for Sverige

Begge spillere er udtaget til Sveriges kommende EM-kvalifikationskampe.
IMG_5057

Værd at vide om HC Zagreb

Læs seneste nyt om de kroatiske mestre inden onsdagens returkamp i EHF Champions League i Sparekassen Danmark Arena.

Håndbold i verdensklasse