pokal header web august 2025

To point på kontoen i åbningskampen

Så er Aalborg Håndbold i gang. To point på kontoen efter en sejr på 30-25 over Nordsjælland – en fortjent sejr set over de 60 minutter, selv om der var udfald undervejs.

Vi lagde ud med en godkendt 1. halvleg foran et oplagt og stort publikum i Gigantium på 2.615. Spillet var koncentreret, og Nordsjælland blev holdt nede på 11 mål – ikke mindst takket være storspil af Ole Erevik i målet. Et niveau, han holdt i hele kampen, og han var stærkt medvirkende til sejren.

Cheftræner Jakob Vestergaard måtte i løbet af eftermiddagen modtage afbud fra Håvard Tvedten, der er sengeliggende med influenza.

Henrik Møllgaard bankede det første mål i nettet for Aalborg Håndbold, og holdet trak fra til 8-5, bl.a. på en række gode mål af holdets nye svenske højre back, Johan Jakobsson.

Begyndelsen på 2. halvleg var katastrofal i begge ender af banen. Nordsjælland scorede fem mål på fem minutter og var pludselig foran 17-15, men igen bød Kristian Kjelling ind med en flot enkeltmandspræstation, så vi kom foran 23-20 efter 17 minutter.

Keeper Søren Pedersen gjorde et godt og vigtigt indhop midt i halvlegen ved et straffekast fra Chris Jørgensen. Søren P. reddede sjællændernes forsøg flot.

Det blev 25-22, men nærmere kom Nordsjælland ikke. Holdet scorede kun fem mål i de sidste kvarter. Forsvaret lukkede godt af, og kiksede det, så var Erevik på pletten.

SparD-logo PM

Aalborg Håndbold og Sparekassen Danmark forlænger samarbejdet

De danske mestre og hovedpartneren forlænger samarbejdet for yderligere fem år, en aftale der er rekordstor for Aalborg Håndbold. Samarbejdet mellem parterne begyndte allerede i 2014, da den daværende Jutlander...
Aalborg-Veszprém

Pokalkamp mod KIF Kolding fastlagt

Opgøret i 1/8-finalen har nu fået spilledato og tidspunkt. Grundet seedningen blev Aalborg Håndbold trukket som udehold, da der for nylig var lodtrækning til 1/8-finalerne i Pokalturneringen. Her blev KIF...
Veszprem7

Se højdepunkter fra sejren over One Veszprém HC

Se eller gense det bedste fra gårsdagens sejr på 32-28 i Machineseeker EHF Champions League.

Håndbold i verdensklasse