pokal header web august 2025

Vi skal spille EHF Champions League næste sæson!

Vi er blevet tildelt et wildcard til den største europæiske håndboldturnering. Mandag formiddag er det blevet offentliggjort, hvilke syv hold der får et wildcard – og en billet direkte ind blandt de 16 hold, der skal spille EHF Champions League i næste sæson – og her er vi i blandt.

13 hold havde ansøgt om de syv pladser, og her er vi af EHF Executive Committee blevet udvalgt. Vi var på forhånd sikret deltagelse i European League, og med wildcardet bliver vi dermed opgraderet til EHF Champions League. 

Det glæder direktør, Jan Larsen:

Fantastisk at vi endnu engang skal deltage i verdens største turnering. Det har været et par nervepirrende uger at vente på afgørelsen, men vi føler også, at vi er fuldt berettiget til at deltage efter de seneste års fremragende resultater. Vores fantastiske fans og samarbejdspartnere kan derfor igen glæde sig til unikke oplevelser i Sparekassen Danmark Arena og rundt i Europa i den kommende sæson – vi glæder os allerede.

Vi kan derfor glæde os over igen at have to danske hold med i den prestigefulde turnering. Inden for de næste par dage bliver seedningen til lodtrækningen af de to puljer offentliggjort, og fredag kl. 11.00 finder vi således ud af, hvem vi skal møde i den kommende sæson. 

De 16 deltagende hold er derfor som følger:

  • CRO – HC PPD Zagreb
  • DEN – GOG
  • DEN – Aalborg Håndbold
  • ESP – Barça
  • FRA – Paris Saint-Germain Handball
  • FRA – HBC Nantes
  • GER – SC Magdeburg
  • GER – THW Kiel
  • HUN – Pick Szeged
  • HUN – Telekom Veszprém HC
  • NOR – Elverum Håndball
  • POL – Lomza Vive Kielce
  • POL – ORLEN Wisla Plock
  • POR – FC Porto
  • ROU – CS Dinamo Bucuresti
  • SLO – RK Celje Pivovarna

Én ting står allerede klart, og det er, at vi ikke kan ende i samme pulje som GOG, da hold fra samme nation opdeles. Det samme er gældende for de to franske, ungarske, polske og tyske klubber.

Medal Ceremony

EM-status på 11 Aalborg-spillere

Se de samlede statistikker for alle vores landsholdsspillere, der deltog ved EM-slutrunden.
Final - Denmark vs Germany

Stort Aalborg-aftryk på EM-finalen

Juri Knorr, Thomas Arnoldsen og Mads Hoxer spillede alle hovedroller i en spændende EM-finale søndag aften, hvor var det Danmark, der efter resultatet 34-27 kunne fejre EM-guldet.
Spain vs Denmark

Simon Hald ikke med i EM-finalen

Aalborg Håndbolds stregspiller Simon Hald er ikke med i aftenens EM-finale, grundet den skade han blev ramt af i fredagens semifinale-sejr over Island.

Håndbold i verdensklasse