Det nordjyske entreprenørfirma A/S Trigon fra Frederikshavn er ny samarbejdspartner i Aalborg Håndbold.
Virksomheden har base i Vendsyssel, men har nu en ambition om at udbrede kendskabet til resten af Nordjylland og Danmark via samarbejdet med Aalborg Håndbold, der foreløbig gælder indtil 2024.
– A/S Trigon er en virksomhed under udvikling. Vi tilstræber at skabe den bedste mulige byggeoplevelse for vores kunder, hvor vi har kundens forretning for øje og skaber et tæt samarbejde, med tillid alle parter imellem. Derfor giver samarbejdet med Aalborg håndbold også god mening, idet vi kan se os selv i mange af de gode værdier som i netop står for.
-Vendsyssel har været vores base siden 1945, men nu er vi klar til at udvide vores fokus til resten af landet. Senest har vi blandt andet haft byggesager i både Silkeborg og Herning. Derfor har vi også valgt at indgå i samarbejdet med Aalborg Håndbold, for at benytte klubbens landsdækkende navn og platform til at komme ud med vores budskab i hele Danmark, forklarer administrerende direktør Mikkel Mørk Westergaard.
-Det særlige ved A/S Trigon i forhold til andre entreprenører, er at vi er ejet af en almennyttig fond. De penge vi tjener, går således til forskellige velgørende formål, der udover driften af A/S Trigon tæller sklerose- og kræftforskning, samt tekniske uddannelser i Nordjylland, forklarer Mikkel Westergaard videre om A/S Trigon Fonden, der også har til formål at tage sige godt af tidligere ansatte, ligesom man blandt andet støtter De Frivilliges Hus i Frederikshavn, samt ejer to feriehuse i Skagen der er øremærket til Kræftens Bekæmpelse og Scleroseforeningen.
Hos Aalborg Håndbold ser direktør Jan Larsen også frem til samarbejdet med A/S Trigon.
– Vi er rigtig glade for at kunne byde A/S Trigon velkommen til kredsen af samarbejdspartnere i og omkring Aalborg Håndbold.
– At virksomheden har valgt at indgå i et samarbejde med os, for at udbrede kendskabet til resten af landet, fortæller en del om det brand og den platform vi har fået opbygget i Aalborg Håndbold, og vi vil naturligvis gøre alt for at A/S Trigon får fuld valuta for pengene, lyder det videre fra Jan Larsen.
Læs mere om A/S Trigon på www.trigon.dk og om Trigon Fonden på www.trigonfonden.dk