pokal header web august 2025

Aalborg Håndbold stopper samarbejdet med cheftræner Maik Machulla med omgående virkning

Simon Dahl overtager rollen som cheftræner, mens Henrik Møllgaard bliver spillende assistenttræner.

Aalborg Håndbold har i dag besluttet at indstille samarbejdet med cheftræner Maik Machulla, der kom til klubben i sommers.

– Beslutningen er truffet på baggrund af flere faktorer. Først og fremmest fordi vi ikke er tilfredse med det udtryk vi har leveret spillemæssigt, hvor vi ikke har oplevet den udvikling og flow i vores spil som vi har forventet.

– Derudover har vi i spillertruppen set tegn på manglende gnist og spilleglæde, ligesom vi generelt har underpræsteret i forhold til det materiale vi har til rådighed, siger direktør Jan Larsen.

– Vi er naturligvis ærgerlige over at samarbejdet ikke blev som håbet for begge parter, men omvendt følte vi også, at vi var nået til et punkt hvor vi var nødt til at agere. Vi ønsker Maik alt det bedste fremover, siger Jan Larsen videre.

Assistenttræner Simon Dahl tager over i rollen som cheftræner, mens rutinerede Henrik Møllgaard bliver spillende assistenttræner.

Aalborg Håndbold spiller søndag aften på udebane i Herreligaen mod Grindsted GIF.

09242025_ Aalborg_Sporting CP_14

Hoxer foran kortere pause

En mindre skade i det ene ben giver bagspilleren Mads Hoxer en pause på 10-14 dage.
HOEJ5

Aalborg Håndbold overvandt drilske HØJ

På en god anden halvleg sikrede de regerende mestre lørdag en sejr på 28-32 på udebane mod HØJ Elite. Thomas Arnoldsen topscorer med otte mål.
HHD_1121

Patrick Wiesmach ramt af langtidsskade

En alvorlig skulderskade sætter en stopper for fløjspilleren i op til ni måneder.

Håndbold i verdensklasse