pokal header web august 2025

Brug for alle ressourcer i vanskelig udekamp i Kolding lørdag

Der er og vil altid være noget specielt omkring kampene mod KIF Kolding. Intensitet, fight og spænding. Det skal vi også forvente, når vi lørdag kl. 16.10 står over for det stærke sydjyske mandskab i Tre-for Arena i Kolding.

Selv om der er mange "nye" ansigter på Koldings hold , og trænerduoen ligeledes er ny, så har holdet med resultaterne hidtil i denne sæson bevist, at kursen mod endnu en topplacering er afstukket.

Vi skal derfor medbringe alle de positive fremskridt, vi så i kampen mod Team Tvis Holstebro i lørdags – og lidt mere til for at gøre os forhåbninger om point i Kolding. Det er som altid, når de to hold mødes, et åbent opgør.

Vores keeper Ole Erevik genser sin gamle hjemmebane i Kolding for første gang siden skiftet til Aalborg, og hos Kolding er to af de "gamle" vendt hjem, nemlig Lasse Boesen og Frederik Ohlander. Nye er desuden Kasper Irming, Frederik Børm og Cyril Viudes. Bo Spellerberg, Anders Oeschler, Simon Jensen, Lars Christiansen, Lukas Karlsson og Boris Schnuckel er fortsat i den hvide trøje.

Aalborg-spillerne kan på Koldings træner-bænk hilse på deres tidligere træner, Peter Bredsdorff-Larsen, som har Henrik Kronborg, tidligere Nordsjælland, som assistenttræner.

Kolding er p.t. placeret på andenpladsen i ligaen med 11 point for syv kampe – efter nederlag mod AG København og uafgjort mod BSV. Vi er nummer seks med fire point færre end Kolding.

Du kan følge kampen på lørdag direkte på TV 2 fra kl. 16.10.

Aalborg-Veszprém

Pokalkamp mod KIF Kolding fastlagt

Opgøret i 1/8-finalen har nu fået spilledato og tidspunkt. Grundet seedningen blev Aalborg Håndbold trukket som udehold, da der for nylig var lodtrækning til 1/8-finalerne i Pokalturneringen. Her blev KIF...
Veszprem7

Se højdepunkter fra sejren over One Veszprém HC

Se eller gense det bedste fra gårsdagens sejr på 32-28 i Machineseeker EHF Champions League.
Veszprem9

Aalborg Håndbold fik perfekt start på Champions League

I en kogende Sparekassen Danmark Arena blev Veszprém sendt hjem med et nederlag på 32-28. Fabian Norsten kåret til ”Man of the Match” med 18 redninger.

Håndbold i verdensklasse