pokal header web august 2025

Første DM-finale – find alt praktisk info her

Læs praktiske informationer til aftenens første DM-finale mod Skjern Håndbold i Sparekassen Danmark Arena.

Billetter

Dagens kamp er totalt udsolgt.

Dog kan sæsonkortholdere og samarbejdspartnere løbende frigive billetter, som omgående bliver sat til salg på vores billetside. Hold derfor løbende godt øje med siden via linket herunder.

Har du et kort med fast adgang, og er du forhindret i at komme til kampen, så husk, at du har mulighed for at udlåne pladsen/pladserne eller frigive din plads via dit login til billetshoppen. Se her hvordan du gør.

Tak fordi du hjælper med at fylde arenaen og glæde andre!

Adgang og parkering

Dørene til Sparekassen Danmark Arena åbner kl. 18.00 og adgang sker via foyeren i Gigantium.

Med en godt fyldt arena, bliver der også i dag rigtig mange tilskuere, og vi opfordrer derfor alle til at komme i god tid, samt til at benytte offentlig transport eller at parkere bilen ved en af de decentrale P-pladser i nærområdet.

Se nærmere info nederst på denne side om parkering, samt det igangværende vejarbejde og anbefalinger for afrejse fra Sparekassen Danmark Arena.

Kom i rødt og vis din støtte 

Vi er nu fremme ved kulminationen på Herreligaen og de vigtige finalekampe.

Det er nu tingene skal afgøres og der bliver brug for maksimal støtte fra tribunerne.

Så kom i rødt og vær klar til at heppe højlydt fra første til sidste fløjt.

Nationalsang inden kampstart og “Aalborg on fire” – vi fortsætter traditionen! 

Umiddelbart før kampstart vil den danske nationalsang blive afspillet i arenaen, inden vi fortsætter den nye fantradition, hvor vi kort før kampstart skal have gang i “Aalborg on fire”.

Her gælder det om at synge med og svinge med halstørklædet på tribunerne, for at fyre helt op for stemningen og støtten til holdet.

Husk derfor at medbringe dit halstørklæde!

Mød dagens matchpartner Hybel

Dagens matchpartner er Hybel. På deres område i arenaen kan du skyde på mål og være med i konkurrencen om en signeret Niklas Landin-trøje.

Vind præmier i foyeren  

Når du ankommer i foyeren, kan du prøve vores lykkehjul eller terningespil og vinde flotte præmier.

Tag dit billede og bliv “Dagens fan” med Carlsberg  

I fanzonen kan du inden kampen også tage dit billede på vores selfie-skærm.

Er du den med det sjoveste, sejeste eller mest underholdende billede bliver du måske “Dagens Fan” og vinder præmier fra Carlsberg.

Vinderen offentliggøres i starten af pausen på storskærmen ved banen.

Merchandise

Vores store end of season sale fortsætter! Find masser af nedsatte varer, blandt andet spillershorts, målmandstrøjer, udebanetrøjer og pregame-trøjer, samt en række andre varer til skarpe priser.

Husk at være klædt helt i rødt til kampstart, så vi sammen kan skabe en fantastisk ramme om kampen.

Du finder merchandisebutikken lige efter indgangen til Sparekassen Danmark Arena.

Autografskrivning efter kampen

Cirka 10 minuter efter kampens afslutning vil der være autografskrivning i med Aalborg Håndbolds spillere på Spar Invest Autograf Area på banen.

Program for dagen

Kl. 18.00 Dørene til Sparekassen Danmark Arena åbner! I foyeren spiller DJ Needlesplit op til fest og du kan prøve forskellige aktiviteter og vinde præmier.

Kl. 18.00 Prøv lykkehjulet hos dagens matchpartner Hybel i arenaen eller prøv de mange aktiviteter i foyeren.

Kl. 19.00 Carlsberg Caféen åbner. Fra scenen vil der være interviews med spillere og trænere som optakt til kampen.

Har du ikke billet til Carlsberg Caféen, kan du tage plads ved vores opstillede caféborde og lytte med, ligesom du kan forsyne dig i boderne, hvor der også er kolde drikkevarer, popcorn og snacks.

Kl. 19.30 Spillerne varmer op på banen.

Kl. 20.25 Spillerne løber på banen

Kl. 20.28 Nationalsang og “Aalborg on fire” – syng med og brug dit halstørklæde!

Kl. 20.30 Kampstart 1. DM-finale Aalborg Håndbold – Skjern Håndbold

I pausen af kampen er der underholdning ved DJ Needlesplit.

Ca. kl. 22.15 Umiddelbart efter kampen vil der være autografskrivning i Sparinvest Autograf Area på banen med Aalborg Håndbolds spillere.

OBS! ÆNDREDE TRAFIKFORHOLD VED GIGANTIUM

Bemærk ny højresvingsbane ved Universitetsboulevarden

Ankommer du i bil til Sparekassen Danmark Arena, så bemærk denne nylige ændring og sørg for at holde til højre når rammer rundkørslen på Universitetsboulevarden.

Ved ankomst til kampen

Trafikforholdene ved Gigantium er fortsat påvirket af anlægning af nye rundkørsler. Tag derfor hjemmefra i ekstra god tid, da der kan forekomme længere køer end normalt.

Bemærk især, at rundkørslen ved Universitetsboulevarden/Niels Bohrs Vej er lukket for tilkørsel. Adgang til P-arealet i dette område skal derfor ske via rundkørslen for enden af Universitetsboulevarden ved Føtex Aalborg Øst, hvorfra der er adgang til Niels Bohrs Vej.

Øvrige parkeringsområder ved Sparekassen Danmark Arena, samt ved pendlerpladsen ved motorvejsafkørslen ved Gigantium er tilgængelige som normalt.

Efter kampen

Vejdirektoratet har midlertidigt lukket den direkte adgang væk fra Sparekassen Danmark Arena til Universitetsboulevarden via Einsteins Boulevard.

Bilister skal derfor finde nye ruter, når de skal hjem fra Aalborg Håndbolds hjemmekampe, en ændring der vil være gældende til efteråret 2025.

Vi håber på forståelse for den trafikale situation og opfordrer til tålmodighed og hensyn til andre medfans og bilister når man forlader arenaen.

Se kort herunder med anbefalede ruter for bilister i nordgående og sydgående retning.

Anbefalet rute for bilister i nordgående retning – efter kampen

Anbefalet rute for bilister i sydgående retning – efter kampen

Parkering – se mere info i videoen

Anbefalede ruter for cyklister og fodgængere før og efter kampen

Tag bussen til kampen!

NT busser kører lige til døren ved Gigantium.

Benytter du bus nummer 12, så bemærk at stoppestedet ved afrejse fra Sparekassen Danmark Arena er flyttet til Linus Paulings Vej pr. 28. april.

BEMÆRK: Det er IKKE længere muligt at rejse gratis til/fra Gigantium på din billet eller sæsonkort. Denne ordning ophørte ved udgangen af 2024.

Læs og se mere her om parkeringsmuligheder og offentlig transport til Sparekassen Danmark Arena.

Du kan også tage Plusbussen til Gigantium, hvilket går hurtigere end med normale bybusser.

Find køreplanen for Plusbus/linje 2 på ntrejse.dk

Boder ved alle hjørner 

For at kunne servicere alle fans på bedste mulige vis før og under kampen, er der nu boder med mad- og drikkevarer ved samtlige hjørner af tribunerne. Se kortet herunder for nærmere info. 

Affaldssortering i Sparekassen Danmark Arena

Husk at vi i samarbejde med Aalborg Kommune har indført affaldssortering i arenaen og vi opfordrer derfor alle tilskuere til at sortere deres affald inden det smides ud.

Rygning

Gigantiums regler betyder, at det kun er tilladt at ryge udendørs ved hovedindgangen, hvor et særligt rygeområde er markeret.

Vi glæder os til at se alle vores fans til kamp i Sparekassen Danmark Arena!

HHD_9316

Hoxer: "Vi skal tage det gode spil med til Berlin"

Se med når Mads Hoxer ser frem mod torsdagens Champions League-brag i Tyskland mod Füchse Berlin.
HHD_9431

Værd at vide om Füchse Berlin

Bliv klogere på torsdagens modstander i Machineseeker EHF Champions League med denne række facts og vinkler på kampen.
HHD_3456

Aalborg Håndbold storsejrede efter dramatisk kamp

Et rødt kort til Felix Möller kunne ikke stoppe Aalborg Håndbold, der efter en tæt indledning trak fra og knuste GOG med cifrene 40-29.

Håndbold i verdensklasse