Jacob Bagersted: Nu skal fjerdepladsen sikres

Anfører Jacob Bagersted er i topform, og han stikker kursen sikkert af før de tre sidste kampe i grundspillet. En alvorlig knæ-skade satte ham ud af spillet i to måneder fra midt i oktober til sidst i december, men god genopbygning af den fysiske form i VM-pausen i januar og fuld spilletid i de mange kampe har bragt den bomstærke stregspiller og forsvarsklippe helt i topform. 

– Vi er ubesejret i ligaen siden jul, og kravet er sejre i de tre sidste kampe i grundspillet, så vi sikrer os fjerdepladsen og får et point med over i slutspillet. Det kiksede i sidste sæson, og det var hovedårsagen til, at vi missede semifinalen. Der venter os en vanskelig opgave allerede på lørdag på udebane mod Mors-Thy Håndbold, og vi vil gerne slutte grundspillet med sejre i Gigantium over Ribe-Esbjerg og Skanderborg, siger Jacob Bagersted. 

– Vi har kun tabt en enkelt kamp på hjemmebane i denne sæson. Det var 8. september i is-arenaen, så vi er ubesejrede på den normale bane i Gigantium, og det ser jeg ingen grund til at ændre på. Der er en rigtig god stemning i truppen, og vi træner godt med god intensitet, så jeg er optimist før de sidste kampe, siger Jacob Bagersted, der også giver de mange tilskuere til hjemmekampene i Gigantium en stor del af æren for den flotte sejrsrække. 

Se også interviewet med Jacob Bagersted på web-tv her på hjemmesiden. 

HHD_7859

Knorr vil jagte ny sejr mod BSH onsdag

Den tyske playmaker vil sammen med holdkammeraterne jagte endnu en sejr mod midtjyderne.
Juri sporting

Status på vores landsholdsspillere

Vi samler op på den forgangne uges landskampe for vores i alt 10 landsholdsspillere.
Hummel_2031_v2

Aalborg Håndbold og hummel forlænger og forstærker samarbejdet

Aalborg Håndbold har i dag underskrevet en ny samarbejdsaftale med hummel, der således fortsætter som officiel beklædningspartner i klubben frem til sommeren 2031. Samtidig udvides samarbejdet med nye muligheder for...

Håndbold i verdensklasse