Miguel Martins er udtaget til næste uges EM-kvalifikationskampe.
Dermed kan han se frem til at skulle deltage i Portugals to opgør mod Polen, hvor første kamp spilles torsdag 13. marts i Ergo Arena i Gdansk, mens returkampen spilles tre dage senere i Odivelas i Portugal.
Portugiserne indledte EM-kvalifikationen med to sejre over Rumænien og Israel i november måned og fører dermed deres kvalifikationspulje.
Miguel Martins har foreløbig spillet 110 kampe for det portugisiske landshold.





