Det er med stor stolthed, 37-årige Henrik Møllgaard i går spillede sin kamp nr. 300 for Aalborg Håndbold – på hjemmebane mod netop Skjern Håndbold, som han spillede for i 2012-2015, og som blev besejret 38-36.
Stolt over at være med på rejsen for Aalborg Håndbold i disse år og stolt over at have været og fortsat er en del af et hold og en trup, der har præsteret så flot og være blandt de bedste i Verden. Han gik selv forrest, da ambitionerne herom blev italesat og er selv gået forrest på banen.
Samtidig har han godt og grundigt aflivet myten om, at ældre spillere ofte vender hjem fra udlandet og mangler både kvalitet og motivation.
– Selv om jeg var 33 år i 2018, da jeg vendte ”hjem” til Aalborg Håndbold, havde jeg fortsat den holdning, at jeg havde mine bedste håndboldår foran mig. Ved at kapitalisere håndboldmæssigt og som menneske på alt det, jeg har lært, siden jeg spillede min første ligakamp for 17 år siden. I dag kan jeg f.eks. se, hvilket vanvittigt vindermiljø, jeg var en del af i Kolding IF i fire år, og hvad det gav at træne og spille sammen med nogle af Verdens bedste håndboldspillere i tre år i Paris, siger Henrik Møllgaard, der ved sit comeback i Aalborg for snart fire år siden, slog fast, at han ikke håbede, at det var hans sidste kontrakt, men sidste klub. Hans nuværende kontrakt løber til sommeren 2023.
– Aalborg Håndbold var den eneste klub, der var en seriøs snak med, da jeg skulle hjem, fordi Jan Larsen og jeg så helt ens på, hvad der skulle ske fremad. Larsen ville gerne have noget rutine og først og fremmest vinde, og det passede mig fint at komme hjem og få den rolle, selv om det var ”skræmmende ” at komme hjem og være den ældste. I Paris var jeg på ungt hold i fodbold til opvarmningen. Jeg ville gerne hjem og bevise, at jeg havde lært noget, rent taktisk og skabe ro, og det var lige nøjagtig den rolle, jeg søgte.
– Jeg vil jo gerne spille både forsvar og angreb og være med til at bestemme. Matchet har været perfekt for mig, og meget af vores succes falder også tilbage på, at vi har et træner-team, der lytter og en gang imellem bekender kulør og lader spillerne bestemme i kampens hede.
– Jeg kom til en virkelig kvalitetstrup og en klub, der bare kørte derudad, men jeg kan jo også se, hvad der er sket i klubben på de fire år, siden jeg kom hjem både på banen og på kontoret. Det, der dengang var en drøm om at vinde Champions League, er der stadig, men vi er kommet betydeligt tættere på, og jeg nyder at være en del af det, der foregår i klubben.
– Det er sjovt at spille i ligaen lige nu. Vi har fået en position, der gør, at alle vil slå os. Vi får ikke noget foræret, og det giver motivation. Man går på banen for at vinde hver gang, selv om man er blevet 37 år.
Hvordan har kroppen det?
– Jeg har ondt over alt. Krogede fingre, knæ, ankler, skulder og stiv ryg, men jeg passer træningen hver dag. Den første træning, jeg har misset, var forleden, da vi havde sygdom derhjemme, siger Møllgaard.
Med de 300 kampe i Aalborg Håndbold runder Møllgaard ca. 1.000 kampe samlet for KIF Kolding, Skjern Håndbold, Paris og det danske landshold, hvor han med forventet deltagelse ved VM i januar 2023 runder 200 A-landskampe. Han er den fjerde spiller i Aalborg Håndbolds historie, der runder 300 kampe. Først var det Håvard Tvedten, så Buster Juul og senest René Antonsen.
Fra hjemmet i Aabyhøj følger Møllgaard sine to døtre, Viola på 10 år og Augusta på 6 år, til håndbold i Brabrand IF.
– Jeg er så ofte som muligt til deres træninger og glædede mig helt vildt på Violas vegne, da hun skulle på sin første håndboldtur med sovepose og rygsækken fyldt.
Sådan begyndte håndboldlivet også for Møllgaard selv hjemme i Gredstedbro, og i dag kan han bl.a. se tilbage på OL-guld i 2016, VM-guld i 2019 og 2021, 6 x DM-guld (KIF Kolding i 2006 og 2009 og Aalborg Håndbold i 2010, 2019, 2020 og 2021), tre franske mesterskaber med Paris 2016, 2017 og 2018 foruden en række pokaltitler i de forskellige klubber.
