Når man lukker 38 mål ind, så taber på håndboldkampe. Vi fik aldrig lukket ned i forsvaret – specielt ikke i anden halvleg, hvor Lemvig scorede 23 mål, og så måtte vi lægge ryg til et nyt nederlag på hjemmebane til et af rækkens bundhold.
Lemvig-Thyborøn har løftet deres spillemæssige niveau betydeligt samtidig med, at samtlige spillere kæmper, men alligevel bør vi på egen bane vinde en sådan kamp.
Vi var foran to gange i kampen – ved 3-2 og 20-19 efter 10 minutter i 2.halvleg. De første 30 minutter blev meget tætte, men med Lemvig i front det meste af tiden. Søren Pedersen, der stod hele kampen, fordi Ole Erevik ikke var blevet sin skade kvit, havde flere gode redninger, men vi havde også chancerne til at have ført ved pausen, men især Håvard Tvedten og Jan Lennartsson misbrugte oplagte chancer. Derfor var Lemvig foran 15-14 ved pausen.
Mens 1. halvleg havde været rimelig intens med to gode keepere – Lemvigs rutinerede keeper Henrik Jepsen var også skadet og blev fremragende erstattet af veteranen Jonas Degnbol – og forsvar, der gik godt til den, så anede man fra starten af 2. halvleg indledningen til et sandt målorgie i begge ender af banen.
Med undtagelse af en periode efter 10 minutter i 2. halvleg, så var det med Lemvig i teten. Højre backen Rasmus Søby gjorde,. hvad der passede ham, og indtil 32-30 med syv minutter tilbage blev der byttet mål. Derfra trak Lemvig afgørende fra til 37-31, og det var kun kosmetik, at vi kom tættere på til sidst.
Fuld fortjent sejr til Lemvig.