Nicolai Pedersen i hopla i U 19 landskamp

Nicolai Pedersen, Simon Hald og Christian Jensen var alle i aktion både lørdag og søndag på det danske U 19-landshold som forberedelse i VM i Ungarn 7.-24. august.

Det danske hold vandt lørdag 27-20 over Norge. Her scorede Simon Hald, der også er anfører for landsholdet, fire mål, mens Nicolai Pedersen scorede to mål og højre fløjen Christian Jensen et mål.

Søndag gjaldt det kampen mod Sverige, der vandt 26-21. Her var Nicolai Pedersen i hopla og viste gode takter med seks mål. Christian Jensen og Simon Hald scorede hver et mål.

De tre spillere er i denne uge med i deres klub-træning og kampen mod SG Flensburg Handewitt på lørdag kl. 19.00 i Gigantium, men derefter misser de størstedelen af opstartsperioden på grund af VM.

Buster Juul og Stig Bugge spillede lørdag deres niende og sidste kamp ved VM i Bosnien, og med en sejr på 36-35 efter omkamp og straffekast sikrede holdet sig 13. pladsen. Modstanderen var værtsnationen Bosnien.

Buster Juul scorede syv mål, mens Stig Bugge tegnede sig for to.

Buster og Stig kommer hjem med landsholdet i dag, mandag, og tilslutter sig derefter holdets træning og øvrige forberedelser.
 

HHD_7859

Knorr vil jagte ny sejr mod BSH onsdag

Den tyske playmaker vil sammen med holdkammeraterne jagte endnu en sejr mod midtjyderne.
Juri sporting

Status på vores landsholdsspillere

Vi samler op på den forgangne uges landskampe for vores i alt 10 landsholdsspillere.
Hummel_2031_v2

Aalborg Håndbold og hummel forlænger og forstærker samarbejdet

Aalborg Håndbold har i dag underskrevet en ny samarbejdsaftale med hummel, der således fortsætter som officiel beklædningspartner i klubben frem til sommeren 2031. Samtidig udvides samarbejdet med nye muligheder for...

Håndbold i verdensklasse