Efter en utrolig lang flyvetur på omkring 13 timer landede vi i Argentinas hovedstad, Buenos Aires. Derefter fulgte en bus-rejse på fem timer. Man skulle tro, at Argentina er et eksotisk land, men det oplevede vi i hvert fald ikke: Faldefærdige huse, øde marker, hjemløse hunde og affald var, hvad vi så på en kedelig og lang bustur, inden vi ankom til Argentino Hotel i VM-byen Mar del Plata.
Dagen efter havde vi en let gang træning, men det meste af dagen stod på hvile og video, så vi kunne være klar til åbningskampen mod Sydkorea. Det var en eksotisk oplevelse at spille mod de hurtige og finte-stærke spillere, der dækkede utroligt atypisk op. Vi vandt dog 29-26.
Dagen efter ventede kampen mod Tunesien. Igen en atypisk modstander med et offensivt forsvar og dygtige angrebsspillere. Efter fem minutter var vi bagud 5-1. Time-out fra træner Claus Hansen. Vi fik vendt billedet og førte 24-19 med 12 minutter tilbage. Herefter blev kampen en rigtig gyser. Med 17 sekunder tilbage bragte Tunesien sig foran 27-26, og vi tog time-out. Vi tager keeperen ud og sætter en ekstra markspiller ind. Kaotisk, og det hele løber ud i sandet med et frikast ude ved sidelinien. Alle kaster sig ned på jorden i ærgelse over at have smidt to ellers sikre point. Men ærgelsen blev vendt til jubel, da vores to-meter mand, Theis Baagøe, i bedste Mikkel Hansen stil scorer direkte på frikastet efter tid, og uafgjort er en realitet. Et uroligt vigtigt point for os, og tuneserne ligger grædefærdige på halgulvet.
Lørdag var hviledag for os.Her var vi ude at se lidt af byen, der adskiller sig meget fra de typiske europæiske byer. Vi fik at vide, at vi skulle passe godt på vores ting. Man skal ikke gå ud i byen efter kl. 22, og det er farligt at holde stille med busserne i krydsene. Til kampene bliver vi ekskorteret af to politi-motorcykler ud til hallen.
Søndag var den afgørende kamp for os mod Rusland. En sejr ville være ensbetydende med kvartfinalen mod enten Spanien eller Schweiz, mens nederlag var ensbetydende med kampe om sekundære placeringer, og det er ikke derfor, vi er taget til Argentina.
Vi skulle først spille kl. 21 om aftenen, så vi gik længe i spænding og ventede. Vi kom hurtigt bagud med tre mål, men så kom vi i gang og gik til pausen med føring på 14-12. Anden halvleg blev det bedste håndbold, vi har spillet herovre. Vi stod perfekt i forsvaret og udnyttede det til en masse kontraer. Kvartfinalen blev sikret med en sejr på 29-23. En kæmpe lettelse for alle i truppen.
Natten til tirsdag mødte vi VM-favoritterne fra Tyskland i en kamp, der afgjorde modstanderen i kvartfinalen. Vi tabte og skal nu møde Schweiz natten til torsdag dansk tid. En nation, vi aldrig tidligere har mødt, men de besejrede Spanien, og det aftvinger respekt.
Ha´ det godt derhjemme.
Hilsen
Martin og René.