To sejre første landsholdsaften

Island og Danmark spillede begge landskampe onsdag aften på hjemmebane, hvor det blev til to sikre sejre til aalborgspillerne.

På Island vandt hjemmeholdet over Israel sent onsdag aften i deres første kvalifikationskamp til det kommende EM i 2024. De var da også på forhånd favoritter til sejren mod israelerne, som de vandt i sikker stil 36-21.
Aron Pálmarsson var dog ikke at finde på aftenens holdkort, da han sad over grundet det riv i lænden han fik under CL-kampen i sidste uge mod ungarske Pick Szeged, som også holdt ham ude i søndagens ligakamp mod HC Midtjylland.
Kampen var den første af slagsen i kvalifikationsspillets gruppe 3, hvor også Tjekkiet sejrede over Estland. De har derfor begge to point efter første runde, hvor de to bedste lande af fire kvalificerer sig. Deres anden aktion i landsholdsugen er lørdag, hvor de drager en tur til Estland.

I København kunne en tætpakket Royal Arena overvære en sikker sejr til danskerne over de spanske EM-sølvvindere fra januar. Danmark kom bedst fra start og var efter ti minutter foran 10-5. Herfra kom sejren aldrig i fare, og danskerne kunne køre den sikkert hjem foran mere end 11.000 tilskuere.
Henrik Møllgaard var ikke med på holdkortet, efter han pådrog sig en forstrækning i læggen i kampen mod Pick Szeged, hvilket også gjorde ham fraværende i søndagens ligakamp. Mikkel Hansen var sikkerheden selv på straffekast og bidrog i alt med fem mål på fem forsøg.
Danskernes sidste kamp i denne omgang er søndag mod de svenske europamestre med Lukas Sandell og Felix Claar på holdkortet.

HHD_7859

Knorr vil jagte ny sejr mod BSH onsdag

Den tyske playmaker vil sammen med holdkammeraterne jagte endnu en sejr mod midtjyderne.
Juri sporting

Status på vores landsholdsspillere

Vi samler op på den forgangne uges landskampe for vores i alt 10 landsholdsspillere.
Hummel_2031_v2

Aalborg Håndbold og hummel forlænger og forstærker samarbejdet

Aalborg Håndbold har i dag underskrevet en ny samarbejdsaftale med hummel, der således fortsætter som officiel beklædningspartner i klubben frem til sommeren 2031. Samtidig udvides samarbejdet med nye muligheder for...

Håndbold i verdensklasse