MicrosoftTeams-image (3)

Storskytten Lukas Nilsson skifter til Aalborg Håndbold

Aalborg Håndbold har skrevet under på en 2-årig aftale med endnu en forstærkning til næste sæson i form af svenske Lukas Nilsson.

Bagspilleren, der startede sin karriere i svenske Ystad, skifter derfor til den danske liga efter at have tørnet ud for tyske Rhein-Neckar Löwen de seneste tre sæsoner.

“Lukas har trods sin unge alder allerede præsteret på højt internationalt niveau med syv sæsoner i den tyske Bundesliga, masser af erfaring fra Champions League og med det svenske landshold. Vi har tidligere forsøgt at få Lukas til Aalborg, så derfor er vi naturligvis glade for, at det nu er lykkes og glæder os til at udvikle yderligere på hans store potentiale. Han er meget eksplosiv og har en utrolig skudstyrke, som jeg er sikker på, vi kan få stor glæde af i Aalborg Håndbold fra næste sæson,” udtaler direktør, Jan Larsen.

Den 26-årige venstre back har desuden spillet flere sæsoner i THW Kiel, som spottede det store talent allerede som 19-årig i 2016, hvor det blev til fire sæsoner. I nationalt regi blev han topscorer i den svenske liga som 18-årig og har allerede spillet 73 kampe for det svenske landshold, som han blandt andet vandt EM-sølv med i 2018.

Svenskeren selv ser også frem til det forestående skifte:

“Efter mange år i Bundesligaen ser jeg frem til de nye udfordringer. Aalborg Håndbold har virkelig præsteret flot over de seneste år, og da muligheden bød sig, var det ikke et svært valg. Jeg glæder mig til at trække den røde trøje over hovedet efter sommerferien og møde mine nye holdkammerater, og sammen vinde flere titler til klubben” udtaler Lukas Nilsson.

HTH LIGAEN i Sparekassen Danmark  Arena
Aalborg Håndbold-Skjern Håndbold første DM-semifinale Foto: Henrik Hansen

Barthold forventer ny svær kamp mod Skjern

Efter sejr i første semifinale på hjemmebane skal Aalborg Håndbold søndag eftermiddag til Skjern, hvor jagten på en plads i DM-finalen fortsætter. Læs optakt til kampen med Sebastian Barthold. Den...
HTH LIGAEN i Sparekassen Danmark  Arena
Aalborg Håndbold-Skjern Håndbold første DM-semifinale Foto: Henrik Hansen

Norsten & Co. nedlagde Skjern

Første DM-semifinale blev en tæt affære, hvor en storspillende Fabian Norsten var kampafgørende med sine i alt 18 redninger. Mads Hoxer topscorer med syv mål. Efter halvanden uges pause var...
arena-kval-2023-min

Praktisk information til første semifinale

Læs praktiske informationer til aftenens semifinale mod Skjern Håndbold i Sparekassen Danmark Arena. Billetter Der er endnu få ledige billetter til kampen – køb dem via linket herunder. Find billetter...

Håndbold i verdensklasse